Mourinho langer ud efter Lukaku

Romelu Lukaku bad selv om at komme væk fra Chelsea, og det bør angriberen fortælle omverdenen ifølge Jose Mourinho

Romelu Lukaku har stor succes i Everton som udlejet angriber fra Chelsea. (Foto: AP/Jon Super)
Romelu Lukaku har stor succes i Everton som udlejet angriber fra Chelsea. (Foto: AP/Jon Super)

Flere Chelsea-fans rynkede nok lidt på brynene, da London-klubben kort inden sæsonstarten valgte at leje den belgiske angriber Romelu Lukaku ud til Everton.

Det lignede ellers i optaktsfasen, at Lukaku endelig ville få sit store gennembrud på Stamford Bridge efter sit udlån i sidste sæson til West Bromwich. Det gennembrud må vente lidt endnu, men Lukaku har stor succes i øjeblikket for Everton, hvor det indtil videre er blevet til syv scoringer i Premier League.

Se også: Everton-profil har brækket tåen

Men historien om Lukakus skifte bunder ifølge den engelske avis Daily Mail i et ønske fra spilleren selv. Således skulle Lukaku selv have anmodet om at komme væk fra Chelsea, da han ikke så sig i stand til at kæmpe om pladsen i front mod spillere som Fernando Torres, Demba Ba og Samuel Eto'o. Og selvom Mourinho i første omgang sagde nej, så fik spilleren nogle dage senere lov til at skifte til Everton.

Se også: Efter 'mord' på Suarez: Jeg fortjente rødt kort

Men den udgave af historien har Romelu Lukaku aldrig givet, og det bør han, lyder det kontant fra Jose Mourinho.

- Romelu er en ung fyr, der godt kan lide at snakke. Det eneste, han ikke har fortalt, er, hvorfor han skiftede til Everton på lån. Det fortalte jeg ham, sidst jeg var i kontakt med ham. Hvorfor fortæller du aldrig, hvorfor du ikke er her? siger Mourinho retorisk til Daily Mail og fortsætter sin kritik af spilleren, der stadig er ejet af Chelsea.

Se også: Chelsea forhandler med Porto-topscorer

- Der er ting i livet, man skal holde privat, men da han scorede forleden, sagde han, at han håbede, at Jose kiggede med. Han kunne lige så godt have sagt, hvorfor han lod mig skifte. Derfor siger jeg nu, fortæl hele landet, hvorfor du skiftede. Når du kan lide at snakke, så fortæl det hele, lyder det spydigt fra Mourinho.

Selvom Lukaku har gjort det onde ved en række Premier League-forsvar i denne sæson, så har det dog ikke været tilfældet ved Chelseas. Belgieren må således ikke spille for Everton i kampene mod London-klubben. 

Læs mere om fodbold på Tipsbladet.dk

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere