Agger bænket igen

Danskeren må tage plads på bænken i udekampen mod Hull

Foto: AP/Jon Super
Foto: AP/Jon Super

Det er åbenbart svært for Daniel Agger at regne med noget i Liverpool i denne sæson.

Den danske landsholdsanfører er nemlig igen blevet bænket af manager Brendan Rodgers i eftermiddagens udekamp mod Hull i den engelske Premier League i fodbold.

Danskeren havde tidligere på sæsonen en periode efter en skade, hvor han måtte nøjes med en reserveplads, men vandt siden pladsen tilbage.

Se også: Engelsk klubejer i krig med vrede fans

Men manager Brendan Rodgers har tilsyneladende lagt sig fast at rotere i forsvarsopstillingerne, og i dag er det så Kolo Toure og Martin Skrtel, der udgør Liverpools midterforsvar.

- Kolo Toure er primært inde i midterforsvaret på grund af sin erfaring. Han er god til at håndtere den slags trusler, de kommer med - stærke på standardsituationer, og han vil organisere det ved siden af Martin Skrtel, siger Brendan Rodgers ifølge BBC.

De to holds opstillinger:

Hull: McGregor, Elmohamady, Bruce, Davies, Figueroa, Koren, Meyler, Huddlestone, Livermore, Brady, Sagbo

På bænken: Rosenior, Chester, Graham, Boyd, Gedo, Harper, Faye

Liverpool: Mignolet, Johnson, Toure, Skrtel, Flanagan, Gerrard, Lucas, Henderson, Sterling, Suarez, Moses

På bænken: Brad Jones, Agger, Alberto, Aspas, Coutinho, Sakho, Allen

ekstrabladet.dk opdaterer løbende fra dagens kampe her.

0 kommentarer
Vis kommentarer