Avis: Villas-Boas nærmer sig fyring

Tottenham-manageren kan være fortid inden længe efter det pinlige nederlag til Manchester City og andre problematiske forhold

Andre Villas-Boas nærmer sig fyring (Foto: AP)
Andre Villas-Boas nærmer sig fyring (Foto: AP)

Christian Eriksen kan muligvis sige farvel til sin nye træner, inden han for alvor har lært ham at kende. For Tottenham-manager André Villas-Boas hænger i en tynd tråd efter weekendens 6-0-nederlag til Manchester City.

Det pinlige nederlag kan blive den berømte dråbe for Tottenham-ledelsen, skriver engelske The Guardian, der mener at vide, at man overvejer fremtiden for manageren i Tottenham.

Ikke kun dårlige resultater er skyld i disse overvejelser. Også André Villas-Boas' manglende vilje til at påtage sig ansvar for Tottenham-nederlagene samt portugiserens kritik af hjemmepublikummet på White Hart Lane er blandt irritationsmomenterne hos folk på ledelsesgangene.

Se også: Christians Eriksens boss fyringstruet



Se også: Efter ydmygelsen: Overvejer Tottenham Laudrup?

Da André Villas-Boas samtidig har brugt rekordmange penge på spillere som blandt andre Christian Eriksen, Roberto Soldado og Erik Lamela er det forventet, at Tottenham præsterer bedre end til den niendeplads, man øjeblikkeligt indtager.

Derfor er der ekstra pres på den portugisiske manager forud for såvel torsdagens tur til nordnorge og Tromsø som ikke mindst weekendens kamp mod Manchester United. Hvis han da stadig er at finde på bænken til den tid.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere