Moyes' mareridt: Det gør ondt

Se højdepunkter fra Manchester United-managerens nederlag til sin gamle klub

David Moyes dårlige start i Manchester United blev pludselig endnu ringere efter nederlaget onsdag til Everton. (Foto: Jon Super/AP)
David Moyes dårlige start i Manchester United blev pludselig endnu ringere efter nederlaget onsdag til Everton. (Foto: Jon Super/AP)

Det var kampen, Manchester United-manager David Moyes ikke måtte tabe.

Til en start må et hold som United, der i de foregående fem sæsoner har tabt blot otte ligakampe på Old Trafford, ikke tabe til et hold som Everton - eller West Bromwich Albion for den sags skyld, som de gjorde i slutningen af september.

Men når man har været Everton-manager i 11 sæsoner og kæmper for at stråle i Alex Fergusons lange skygge, så var onsdagens 0-1-nederlag endnu mere sviende.

- Jeg er skuffet over at tabe. Vi misbrugte nogle muligheder, og Everton udnyttede deres. Det gør ondt mod ens gamle hold, sagde David Moyes efter kampen.

Facit er, at Manchester United efter 14 runder indtager niendepladsen i Premier League 12 point efter Arsenal på førstepladsen.

Det var ikke sket under Sir Alex Ferguson ...

Se også: Tidligere FCK'er matchvinder mod United

Arsenal-manager Arsène Wenger ville efter Bendtners basse og 2-0-sejren over Hull ikke afskrive Manchester United i mesterskabskampen. DNA'et fra Old Trafford og Uniteds træningsanlæg Carrington sidder allerede i David Moyes.

Trods den skuffende start i klubben vil han endnu ikke glemme tanken om et United-mesterskab i sin første sæson.

- Vi har lang vej endnu. Vi skal spille noget fantastisk fodbold og vinde forfærdelig mange fodboldkampe, sagde David Moyes, men mente så også, at hullet til Arsenal kunne lukkes.

- Ja, der er intet, der tyder på noget andet, sagde Moyes.

Manchester United misbrugte mange store chancer, og spørgsmålet er, om der ikke med Alex Fergusons dommertække ville have været dømt mindst et straffespark.

Blev United snydt for et par straffespark?

TV: Blev Man Utd snydt for et par straffespark?

David Moyes var ikke den eneste i kamp mod gamle holdkammerater. Marouane Fellaini fejrede mødet med sin gamle klub med en svinsk stempling, der på uforklarlig vis ikke udløste en advarsel.

Se Fellaninis grimme svinestreg?

TV: Fellaini med grim svinestreg - se mærkerne

Tidligere Everton-spiller Wayne Rooney markerede sig også uheldigt med en albue, der kostede et gult kort.

Slipper Rooney for billigt?

TV: Slipper Rooney billigt for denne albue?

Se eks-FCK'er afgøre kampen

Man.Utd-Everton 0-1: Eks-FCK'er fældede mestrene

0 kommentarer
Vis kommentarer