Wenger: Jeg har altid troet på Bendtner

Arsenal-manageren lovpriste sin danske angriber efter sejren mod Hull

Sidst Nicklas Bendtner scorede i Premier League var i april 2012 - for Sunderland. (Foto: Sang Tan/AP)
Sidst Nicklas Bendtner scorede i Premier League var i april 2012 - for Sunderland. (Foto: Sang Tan/AP)

Nicklas Bendtners scorede mod Hull onsdag aften sit første Premier League-mål for Arsenal siden 29. december 2010 - og sit hurtigste Premier League-mål nogensinde.

På grund af et tæt pakket program i december med både Champions League og strabadserende opgør i ligaen henover julen hyldede Arsenal-manager mod Hull rotationsprincippet for hvile enkelte spillere.

Det gav plads til Nicklas Bendtner i front på bekostning af Olivier Giroud, selv om franskmanden i denne sæson har scoret syv ligamål og ingen døre uden for fodboldbanen.

- Jeg tog en chance. Det gør man, når man bruger en mand, der ikke har spillet i lang tid, sagde Arsène Wenger efter kampen.

Arsenal-manageren var temmelig overbevisende i sin lovprisning til Nickas Bendtner, som han mener kan komme til at spille en vigtig rolle i London-klubbens aspirationer om at fastholde førstepladsen i Premier League ved sæsonens afslutning.

Se også: Bendtner tog fusen på alle: Mål efter 89 sekunder

- Selvfølgelig kan han det. Det afhænger af hans engagement og fitness. Han har arbejdet hårdt. Når han er fysisk på toppen, kan han konkurrere med alle, siger den 63-årige franskmand.

Sidst Nicklas Bendtner var på banen fra start var 29. oktober i en Capital One Cup-kamp mod Chelsea, hvorefter Bendtner efter en meget kritiseret indsats blev udsat for den helt store fanhetz.

- Hans sidste præstation mod Chelsea var ikke overbevisende, men han har arbejdet hårdt til træning og fortjente sin chance.

- Vi ved, at når han holder fokus på sin sport, så har han kvaliteterne. Jeg synes, han spillede godt her til aften, sagde Wenger.

- Han har gode tekniske kvaliteter, og han er ret hurtig. Vi har haft ham i klubben, siden han var en 15-16 år, og jeg har to gange fået ham til at underskrive en lang kontrakt, fordi jeg tror på hans kvaliteter, og når han har engagementet og den rette attitude, viser hans kvaliteter sig.

- I et job som mit er man nødt til at have et åbent sind og aldrig endegyldigt dømme nogen, sagde Arsène Wenger.

Franskmanden var naturligvis en glad mand efter sejren, som betyder, at 'The Gunners' har fire points forspring ned til Chelsea på andenpladsen. Samtidigt tabte Manchester United meget overraskende hjemme til Everton.

- Vi havde en god aften, fordi vi havde kontrol med spillet, viste gode tekniske finesser og holdt et clean sheet. Alt i alt var det en meget overbevisende indsats, sagde Wenger, som dog på ingen måde vil høre tale om allerede at afskrive Manchester United.

Se Bendtners mål for Arsenal:

TV: Bendtners første Arsenal-mål i to et halvt år

0 kommentarer
Vis kommentarer