John Terrys far sigtet for racisme og vold

57-årige Ted Terry - far til Chelsea-stjernen John Terry - var tirsdag en tur i retten i London

Ted Terry ankommer til retten i London. (Polfoto)
Ted Terry ankommer til retten i London. (Polfoto)

Chelsea-stjernen John Terry havde det tilsyneladende ikke fra fremmede, da han i 2011 sagde nogle stygge ting til West Ham-spilleren Anton Ferdinand under en kamp i Premier League.

Faderen, Ted Terry, blev tirsdag fremstillet i retten, sigtet for hate speech og for at have nikket en anden mand en skalle.

Det skriver flere engelske medier.

Den 57-årige bygningsarbejder skal angiveligt have råbt 'black cunt', 'black prick', 'milkshake' og 'fucking paki' - alt sammen temmelig grimt sprog - før han røg i klammeri med Amarjit Talafair foran en pub i London i marts i år. Det skriver London Evening Standard.

Ted Terry havde to venner med under episoden, og de blev ligeledes fremstillet i retten tirsdag.

De tre sigtede nægtede sig alle skyldige og blev løsladt. Sagen kommer for retten i marts 2014.

0 kommentarer
Vis kommentarer