TV: Se det komiske selvmål i Swansea-sejr

Michael Laudrup var yderst tilfreds med spillet og resultatet, da Swansea i går slog formstærke Newcastle med 3-0.

Michael Laudrup (Arkivfoto: AP)
Michael Laudrup (Arkivfoto: AP)

Michael Laudrup og Swansea var i går på en vanskelig opgave hjemme på Liberty Stadium mod Newcastle, der kom til opgøret med fire sejre på stribe i bagagen. Derudover var der yderligere bekymringer hos den danske manager, der måtte undvære holdets to stjerneangribere Michu og Wilfried Bony, og da afløseren Alvaro Vazquez måtte lade sig udskifte efter en halv time, var der endnu flere panderynker til Laudrup og co.

Men waliserne kom sig over tabet af truppens sidste angriber, og på mål af Nathan Dyer, Jonjo Shelvey og selvmål af udeholdets Debuchy kunne Laudrup sætte tre nye point ind på kontoen til store glæde for danskeren. 

- Af mange årsager var det en fantastisk sejr. Vi scorede tre mål og holdt målet rent på hjemmebane. Newcastle er et stærk hold med en masse gode spillere og masser af selvtillid efter fire sejre i træk. Det er en stor sejr, eftersom vi mistede endnu en angriber i første halvleg, siger Laudrup ifølge klubbens hjemmeside.

Se også: Laudrup og Swansea smadrede Newcastle



Se også: Laudrup sigter højt: Mindst fire point de kommende dage

Den nærmeste fremtid byder på vigtige kampe for waliserne både i Premier League og Europa League, og Michael Laudrup mener, at sejren over Newcastle giver god ballast til de kommende opgør.

- Det giver enorm selvtillid til holdet, inden vi går ind i en vigtig uge for os. Hvis vi gør det godt, kan vi nå over 20 point i ligaen og kvalificere os til knockout-fasen i Europa League, siger Michael Laudrup og understreger, at skaden til Alvaro Vazquez ikke ser alvorlig ud. Han skulle endvidere have Wilfried Bony tilbage om godt og vel en uge. 

0 kommentarer
Vis kommentarer