Derfor tænder Bendtner Arsenals mesterskabsdrømme

Nicklas Bendtners chok scoring kan være hans vej tilbage i varmen i Arsenal. Med scoringen øger Bendtner bredden i klubben

Bendtners scoring øger bredden i Wengers trup, vurderer flere eksperter (Foto: AP)
Bendtners scoring øger bredden i Wengers trup, vurderer flere eksperter (Foto: AP)

Endnu engang er Nicklas Bendtner løbet med overskrifterne i de engelske og danske medier.

Scoringen i går har på ny sat gang i spekulationerne om danskerens fremtid i Arsenal.

Blandt flere af de engelske medier spekuleres der sågar i, at Bendtner kan komme til at spille en afgørende rolle som indhopper og sågar starter, når klubbens førstevalg og topscorer, Oliver Giroud, skal hvile.

- Arsenal har brug for alle spillere, hvis de vil forsøge at spille med om mesterskabet og stadig har ambitioner om Champions League, siger sportsjournalist på The Guardian, Amy Lawrence, til Ekstra Bladet

Hun har følger Arsenal tæt for avisen.

Se også: Av! Fik du set Bendtners kæmpeafbrænder?

Også the Mirror ser muligheder for verdens bedste Bendtner.

- Bendtner kan spille en stor rolle i sidste halvdel af sæsonen, som backup til Oliver Giroud. Han bevidste mod Hull, at han har kvaliteterne til at træde til, når det er påkrævet og score mål. Vigtige mål, skriver The Mirror journalisten, John Cross, i en kommentar til gårsdagens store overraskelse

De næste uger bliver afgørende for, hvor meget Bendtner kan komme til at spille i den resterende del af en sæson, der kan ende med at sende det engelske mesterskab til nord London, hvor det ikke har været siden Arsenal sidst vandt det Premier League trofæet i sæsonen 03-04.

Se også: Wenger: Jeg har altid troet på Bendtner

- Hans vigtigste opgave lige nu, er at overbevise Wenger om, at han kan stole på ham. Bendtner har noget at byde på, men han må fortsætte med at arbejde hårdt, siger Amy Lawrence

Hun mener, at det ligefrem kan sikre Bendtner en fremtid i den bedste engelske række, som flere ellers havde afskrevet.

- Er han ikke indblandet i nogle skandaler de næste måneder, kan det betyde, at han har en fremtid i en anden premierleague klub, når hans kontrakt udløber til sommer, siger Amy Lawrence

I følge hende, kan den danske angriber være interessant for flere af klubberne nederst i tabellen.

Bendtner har chancen for at komme i spil igen for Arsenal, når klubben møder Everton på Emirates Stadium søndag klokken 17.00

0 kommentarer
Vis kommentarer