Arsenal-jubel: Podolski træner med igen

Arsenal får angriberen Lukas Podolski tilbage inden længe. Fredag træner han nemlig igen med holdet

Lukas Podolski. (Foto: AP)
Lukas Podolski. (Foto: AP)

Hvad der er godt nyt for Arsenal, er ikke nødvendigvis godt nyt for Nicklas Bendtner.

Nu er der nemlig kun få dage til, at Arsenals tyske angriber Lukas Podolski vender tilbage til Arsenals hold.

Se også: Brandvarm Suarez lover: Jeg bliver sæsonen ud

Manager Arsène Wenger annoncerede tidligere på ugen, at Podolski efter mere end tre måneders skadespause kunne vende tilbage til træning med førsteholdstruppen i denne uge, og fredag meldte tyskeren sig selv klar.

- I dag kan jeg træne med holdet igen, skriver 28-årige Lukas Podolski på twitter.

Se også: Nicklas Bendtner skydes af til januar Nicklas Bendtner skydes af til januar

Her scorer Bendtner mod Hull

Her er Bendtners seneste PL-scoring for Arsenal

Nu var Nicklas Bendtner i startopstillingen og scorede i Premier League-kampen mod Hull tidligere på ugen, men med Podolski tilbage må danskeren nok indstille sig på at rykke yderligere et skridt ned i angrebshierarkiet.

I løbet af de næste ni dage møder London-klubben Everton, Napoli og Manchester City. Napoli-kampen er i Champions League, de to andre i Premier League.

0 kommentarer
Vis kommentarer