Av av, United! van Persie skadet

Hollænderen var netop vendt tilbage til det kriseramte hold, men er nu skadet igen og ude resten af året

Foto: AP/Jon Super
Foto: AP/Jon Super

Manchester United må undvære den hollandske stjerne Robin van Persie i en måned. Noget af en nedtur for de kriseramte engelske mestre.

- Robin er ude i en måned, siger manager David Moyes.

En skade i låret er skyld i den nye pause til hollænderen, der netop var vendt tilbage til Uniteds hold.

Se også: Arsenal-legende håner United

Han blev skiftet ind i midtugens Champions League-kamp mod Shakhtar Donetsk, men da han skulle sparke et hjørnespark, opstod en skade i låret.

- Han fik skaden i låret, da han tog hjørnesparket, som førte til målet.

- Det er meget uheldigt, for hvis du ser på vores resultater med både Wayne Rooney og Robin på holdet, så er de faktisk ret gode. Og nu er det efterhånden i en længere periode, vi ikke har haft dem begge med, siger David Moyes.

Se også: United vil give Moyes mindst et år

Og ulykkerne er flere for United. Ud over den hollandske superstjerne er også Marouane Fellaini og Michael Carrick ude.

- Fellaini har en mindre skade i ryggen. Vi mangler Michael Carrick, og Robin misser fire uger. Det er et alvorligt slag for os, siger David Moyes.

Manchester United er videre som gruppevinder i Champions League, men i den hjemlige Premier League skranter storholdet gevaldigt og ligner på ingen måde en seriøs bejler til titlen i denne sæson.

Manchester United er blot nummer ni i tabellen - hele 13 point efter topholdet Arsenal - efter 15 af sæsonens 38 kampe.

0 kommentarer
Vis kommentarer