Stoke uden Sørensen deler med Hull

Stokes Asmir Begovic kom sig over sin skade og sendte Thomas Sørensen på bænken, hvorfra han så sin konkurrent holde buret rent, da holdet spillede 0-0 med Hull

Yannick Sagbo fra Hull skriger sin ærgrelse ud efter at have brændt en chance i første halvleg. (Foto: AP/Richard Sellers)
Yannick Sagbo fra Hull skriger sin ærgrelse ud efter at have brændt en chance i første halvleg. (Foto: AP/Richard Sellers)

Stokes normale førstemålmand, Asmir Begovic, havde døjet med en skade de seneste dage, og Thomas Sørensen var udset til at spille fra start i holdets mål. Men Begovic nåede alligevel at komme sig nok over skaden til at blive valgt frem for danskeren til dagens kamp mod Hull.

Og mellem stængerne stod Sørensens konkurrent en udmærket kamp og holdt Hull fra at score. I den anden ende var Stoke dog ikke skarpe og fik heller ikke sendt bolden ind bag målmand Allan McGregor, så kampen sluttede 0-0. 

Se også: TV: Se de ni mål fra 'årets kamp' her

De to hold dominerede hver sin halvleg, og inden pausen var det Hull, der sad på kampen. Holdet skabte dog ikke nogle åbne chancer, men havde omvendt rigtig godt fat i Stoke, når Mark Hughes' mandskab var i angreb. 

Efter pausen ændrede det billede sig dog, og Stoke var flere gange tæt på at tage alle tre point. 

Angriberen Arnautovic havde bolden ved en to-imod-én-mulighed, men østrigeren var ikke hurtigt nok til at få afleveret på tværs til sin medspiller, der ville have været alene med McGregor. I stedet kom en Hull-forsvarsspiller tilbage og afværgede chancen. 

Se også: TV: Newcastle-spiller slår dommer i gulvet

Senere i halvlegen kom Stoke endnu tættere på, da Ryan Shawcross headede på overliggeren. 

Men til slut virkede begge hold tilfredse med det ene point, og kampen sluttede uden vinder. 

Stoke har nu fem point ned til nedrykningsstregen, og det er et færre end Hull. 

Læs mere om fodbold på Tipsbladet.dk

[[[

Resultater fra 16. spillerunde i Premier League:

Man. City-Arsenal 6-3 (2-1)
1-0 Sergio Agüero (14. minut). 1-1 Theo Walcott (31. minut). 2-1 Alvaro Negredo (39. minut). 3-1 Fernandinho (50. minut). 3-2 Theo Walcott (63. minut). 4-2 David Silva (66. minut). 5-2 Fernandinho (88. minut). 5-3 Per Mertesacker (90. minut). 6-3 Yaya Touré (90. minut/str.)
Tilskuere: 47.000

Chelsea-Crystal P. 2-1 (2-1)
1-0 Fernando Torres (16. minut). 1-1 Marouane Chamakh (29. minut). 2-1 Ramires (35. minut)
Tilskuere: 41.608

Everton-Fulham 4-1 (1-0)
1-0 Leon Osman (19. minut). 1-1 Dimitar Berbatov (67. minut/str.). 2-1 Seamus Coleman (73. minut). 3-1 Gareth Barry (84. minut). 4-1 Kevin Mirallas (90. minut)
Tilskuere: 33.796

Newcastle-Southampton 1-1 (1-0)
1-0 Yoan Gouffran (28. minut). 1-1 Jay Rodriguez (66. minut)
Tilskuere: 50.000

Cardiff-WBA 1-0 (0-0)
1-0 Peter Whittingham (65. minut)
Tilskuere: 26.632

West Ham-Sunderland 0-0
Tilskuere: 34.000

Hull-Stoke 0-0
Tilskuere: 23.324

Aston Villa-Man. Utd 0-3 (0-2)
0-1 Danny Welbeck (15. minut). 0-2 Danny Welbeck (18. minut). 0-3 Tom Cleverley (52. minut)
Tilskuere: 42.682

Norwich-Swansea 1-1 (1-1)
0-1 Nathan Dyer (12. minut). 1-1 Gary Hooper (45. minut)
Tilskuere: 26.876

Tottenham-Liverpool 0-5 (0-2)
0-1 Luis Suarez (18. minut). 0-2 Jordan Henderson (40. minut). 0-3 John Flanagan (76. minut). 0-4 Luis Suarez (84. minut). 0-5 Raheem Sterling (89. minut)
Udvisning: Paulinho, Tottenham (63.)
Tilskuere: 36.069

]]]
0 kommentarer
Vis kommentarer