Føj for den lede for en knæskade

Laurent Koscielny blev knæskadet i Arsenals 3-6-nederlag til Manchester City

Ikke alene tabte Arsenal hele 3-6 i dagens tidlige Premier League-kamp mod Manchester City.

Premier Leagues førerhold måtte også se franske Laurent Koscielny udgå med en skade.

I forsøget på at stoppe Álvaro Negredo, da spanieren scorede til 2-1 i 1. halvleg, ramlede forsvarsspilleren uheldigt sammen med sin modstander og fik en flænge i knæet fra Negredos støvle.

Se også: Smal sejr til Chelsea i London-derby



Se også: Efter orgiet: Pellegrini ville have flere mål

TV-billederne viser, at der umiddelbart ikke er nogen reaktion eller smerte hos Koscielny, der farer op efter hændelsen.

Det efterfølgende billede, som han har smidt på facebook, vidner dog om, at det var ganske alvorligt. Han måtte da også efterfølgende lade sig skifte ud.





- Han har en flænge og er ude et stykke tid. Vi ved endnu ikke hvor længe, sagde en langt fra munter Arsene Wenger efter kampen.

Han er med stor sandsynlighed ikke med mod Chelsea lillejuleaften. Her ventes Thomas Vermaelen at tage over. Belgieren har denne sæson været henvist til bænken, fordi Koscielny og Per Mertesacker har dannet en stærk midterakse i Arsenals forsvar.

Det var Vermaelen, der afløste Koscielny, da denne blev skiftet ud kort før pausen i lørdagens kamp.

[[[

Resultater fra 16. spillerunde i Premier League:

Man. City-Arsenal 6-3 (2-1)
1-0 Sergio Agüero (14. minut). 1-1 Theo Walcott (31. minut). 2-1 Alvaro Negredo (39. minut). 3-1 Fernandinho (50. minut). 3-2 Theo Walcott (63. minut). 4-2 David Silva (66. minut). 5-2 Fernandinho (88. minut). 5-3 Per Mertesacker (90. minut). 6-3 Yaya Touré (90. minut/str.)
Tilskuere: 47.000

Chelsea-Crystal P. 2-1 (2-1)
1-0 Fernando Torres (16. minut). 1-1 Marouane Chamakh (29. minut). 2-1 Ramires (35. minut)
Tilskuere: 41.608

Everton-Fulham 4-1 (1-0)
1-0 Leon Osman (19. minut). 1-1 Dimitar Berbatov (67. minut/str.). 2-1 Seamus Coleman (73. minut). 3-1 Gareth Barry (84. minut). 4-1 Kevin Mirallas (90. minut)
Tilskuere: 33.796

Newcastle-Southampton 1-1 (1-0)
1-0 Yoan Gouffran (28. minut). 1-1 Jay Rodriguez (66. minut)
Tilskuere: 50.000

Cardiff-WBA 1-0 (0-0)
1-0 Peter Whittingham (65. minut)
Tilskuere: 26.632

West Ham-Sunderland 0-0
Tilskuere: 34.000

Hull-Stoke 0-0
Tilskuere: 23.324

Aston Villa-Man. Utd 0-3 (0-2)
0-1 Danny Welbeck (15. minut). 0-2 Danny Welbeck (18. minut). 0-3 Tom Cleverley (52. minut)
Tilskuere: 42.682

Norwich-Swansea 1-1 (1-1)
0-1 Nathan Dyer (12. minut). 1-1 Gary Hooper (45. minut)
Tilskuere: 26.876

Tottenham-Liverpool 0-5 (0-2)
0-1 Luis Suarez (18. minut). 0-2 Jordan Henderson (40. minut). 0-3 John Flanagan (76. minut). 0-4 Luis Suarez (84. minut). 0-5 Raheem Sterling (89. minut)
Udvisning: Paulinho, Tottenham (63.)
Tilskuere: 36.069

]]]
0 kommentarer
Vis kommentarer