Avis: Wenger tæt på Arsenal-forlængelse

Arsenal får angiveligt snart papir på, at klublegenden Arsène Wenger er manager frem til 2017

Arsène Wenger forlænger ifølge Daily Mirror sin kontrakt med Arsenal i næste måned (Foto: AP)
Arsène Wenger forlænger ifølge Daily Mirror sin kontrakt med Arsenal i næste måned (Foto: AP)

Arsène Wenger er tæt på at forlænge sin aftale med Arsenal.

London-klubben har tilbudt sin franske manager en ny aftale, og ifølge Daily Mirror vil Wenger underskrive den i næste måned, så han og klubben har papir på hinanden frem til 2017.

Wenger har haft kontrakten liggende på bordet i over en måned, men franskmanden vil have det travle juleprogram overstået, før han sætter sit navnetræk på den.

- Han ved, at vi ønsker, at han bliver. Og vi tror, at han ønsker at blive. Vi har stor tro på, at det hele vil være klappet og klart inden udgangen af næste måned, siger en anonym Arsenal-kilde til Daily Mirror.

Se også: Bendtner før City-kamp: Her stinker af pis!

Den 64-årige franskmand kom til Arsenal i 1996 og har i sin tid i Nordlondon haft store succes. Det seneste år har det dog knebet gevaldigt med at hente trofæer til pokalskabet på Emirates Stadium. Men måske det sker i denne sæson.

På trods af et nederlag på 6-3 til Manchester City topper The Gunners fortsat Premier League og er et godt bud på en kommende mester.

0 kommentarer
Vis kommentarer