Presset Spurs-boss vil ikke tale om fyring

Manager Andre Villas-Boas vil ikke afgøre, hvorvidt han er fyringstruet efter nederlaget på 0-5 til Liverpool

Tottenhams manager, Andre Villas-Boas, virker opgivende. Men selvom hans mandskab har tabt med 5-0 til Liverpool, vil han ikke forholde sig til en en mulig fyreseddel. (Foto: AP/Alastair Grant)
Tottenhams manager, Andre Villas-Boas, virker opgivende. Men selvom hans mandskab har tabt med 5-0 til Liverpool, vil han ikke forholde sig til en en mulig fyreseddel. (Foto: AP/Alastair Grant)

Tottenhams manager, portugisiske Andre Villas-Boas, er mere presset end fotografierne i mormors billedalbum.

Og det er han, fordi Tottenham fik lesterlige klø på hele 0-5 af Liverpool søndag aften. Ikke nok med det, så tabte Tottenham for få uger siden med 0-6 til City. Derfor er det store spørgsmål nu, hvor varmt bålet er under Villas-Boas' baller for tiden.

Se også: Svinestreg i total Liverpool-ydmygelse af Tottenham

Men det spørgsmål er manageren fra London-klubben ikke meget for at svare på.

- Det er ikke op til mig at beslutte, om jeg skal blive i klubben. Jeg kan kun arbejde på at rette op på tingene. Det var ikke vores dag, fordi Liverpool spillede en stor, stor kamp. Det skal de have ros for, sagde Villas-Boas ifølge BBC.

Portugiseren forsøger samtidig at forsvare sig selv og sit hold, selvom Tottenham har mistet en del point i Premier League på det seneste:

Se også: TV: Spurs-pige laver grin med Suárez

- Jeg behøver ikke at overbevise nogen som helst. Vores stime har været storslået i andre turneringer, men ikke i Premier League. Vores form i Premier League er dårlig, men vores ambition om at vinde trofæer og kvalificere os til Champions League er den samme.

Med kæmpenederlaget til Liverpool ligger Tottenham nummer syv i premier League med 27 point for 16 kampe.

Se interview med Andre Villas-Boas:

Nedtrykt Villas-Boas tager ansvar for lussing

0 kommentarer
Vis kommentarer