TV: Spurs-pige laver grin med Suárez

Håndtryk-spas: Liverpool-stjernen måtte trække på smilebåndet, da en Tottenham-maskot gjorde grin med ham før kampen på White Hart Lane

Uha, hun var ikke ked af det!

En lille pige Tottenham-pige stjal billedet før storkampen på White Hart Lane mellem Tottenham og Liverpool, da hun under den obligatoriske hilsen mellem de to hold og maskotter gjorde grin med Liverpool-angriberen Luis Suárez, så stjernespilleren selv måtte trække på smilebåndet.

Med reference til håndtryks-balladen mellem Luis Suárez og Manchester United-spilleren Patrice Evra trak den lille pige hånden til sig, da hun skulle give hånd til Suárez og lavede i stedet grinende en typisk børne-drillehilsen - før hun alligevel gav Suárez hånden.

Se også: TV: Forfærdelig skade i Laudrup-skuffelse

Liverpool-angriberen nåede lige at trække kort på smilebåndet over den modige piges muntre påfund, inden den næste hånd dukkede op til hilsen. Og det var så i øvrigt fra Paulinho, der senere i kampen sparkede Luis Suarez ned, så det hele endte ikke som det rene sjov ...

Se Paulinhos svinestreg på Suarez her:

Se Paulinho karatesparke Suárez i brystet

For to år siden var der stort påstyr, da Luis Suárez ikke gav hånd til Patrice Evra efter den racismesag mellem de to, der endte med, at Suárez fik otte spilledages karantæne for racistiske bemærkninger mod Evra.

I det første efterfølgende møde i februar 2012 blev der på forhånd snakket meget, om de to spillere ville give hånd - og det ville Suárez så ikke, hvilket medførte endnu mere palaver mellem parterne. Så var dagens situation betydeligt mere munter!

Og Luis Suárez var tilsyneladende ikke det mindste påvirket af den, for han spillede strålende og indledte scoringen med sit mål til 0-1 ...

Se episoden i tv-klippet over artiklen og se Suárez' 0-1-mål her:

TV: King Luis sender Liverpool i front

[[[

Resultater fra 16. spillerunde i Premier League:

Man. City-Arsenal 6-3 (2-1)
1-0 Sergio Agüero (14. minut). 1-1 Theo Walcott (31. minut). 2-1 Alvaro Negredo (39. minut). 3-1 Fernandinho (50. minut). 3-2 Theo Walcott (63. minut). 4-2 David Silva (66. minut). 5-2 Fernandinho (88. minut). 5-3 Per Mertesacker (90. minut). 6-3 Yaya Touré (90. minut/str.)
Tilskuere: 47.000

Chelsea-Crystal P. 2-1 (2-1)
1-0 Fernando Torres (16. minut). 1-1 Marouane Chamakh (29. minut). 2-1 Ramires (35. minut)
Tilskuere: 41.608

Everton-Fulham 4-1 (1-0)
1-0 Leon Osman (19. minut). 1-1 Dimitar Berbatov (67. minut/str.). 2-1 Seamus Coleman (73. minut). 3-1 Gareth Barry (84. minut). 4-1 Kevin Mirallas (90. minut)
Tilskuere: 33.796

Newcastle-Southampton 1-1 (1-0)
1-0 Yoan Gouffran (28. minut). 1-1 Jay Rodriguez (66. minut)
Tilskuere: 50.000

Cardiff-WBA 1-0 (0-0)
1-0 Peter Whittingham (65. minut)
Tilskuere: 26.632

West Ham-Sunderland 0-0
Tilskuere: 34.000

Hull-Stoke 0-0
Tilskuere: 23.324

Aston Villa-Man. Utd 0-3 (0-2)
0-1 Danny Welbeck (15. minut). 0-2 Danny Welbeck (18. minut). 0-3 Tom Cleverley (52. minut)
Tilskuere: 42.682

Norwich-Swansea 1-1 (1-1)
0-1 Nathan Dyer (12. minut). 1-1 Gary Hooper (45. minut)
Tilskuere: 26.876

Tottenham-Liverpool 0-5 (0-2)
0-1 Luis Suarez (18. minut). 0-2 Jordan Henderson (40. minut). 0-3 John Flanagan (76. minut). 0-4 Luis Suarez (84. minut). 0-5 Raheem Sterling (89. minut)
Udvisning: Paulinho, Tottenham (63.)
Tilskuere: 36.069

]]]
1 af 2 Luis Suárez bragte Liverpool foran 1-0 i kampen mod Tottenham. (Foto: AP/Alastair Grant)
2 af 2 
0 kommentarer
Vis kommentarer