Svinestreg i total Liverpool-ydmygelse af Tottenham

Luis Suárez blev sparket ned, men scorede to gange, da Liverpool smadrede Tottenham 5-0

Luis Suárez scorede naturligvis, da Liverpool udspillede Tottenham og vandt 2-0 (Foto: AP)
Luis Suárez scorede naturligvis, da Liverpool udspillede Tottenham og vandt 2-0 (Foto: AP)

Luis Suárez er umulig at stoppe i øjeblikket.

Liverpool-topscoreren viste igen verdensklasse på White Hart Lane, da Tottenham søndag eftermiddag blev udsat for en regulær ydmygelse. 5-0 vandt Liverpool, og det var endda billigt sluppet for Spurs.

Suárez scorede to gange, og han og holdkammeraterne var i et overdådigt humør i regnen i Nordlondon.

Det frustrerede helt tydeligt hjemmeholdet, og Luis Suárez blev udsat for et overfald i Nigel de Jong-klassen, da Paulinho efter en god times spil stemplede ham i brystet.

Det kostede en udvisning til brasilianeren, men Suárez kunne heldigvis fortsætte - og naturligvis rundede han opvisning af med en smuk scoring til 4-0.

Se også: Laudrup om skade: Det så slemt ud

Liverpool, der havde Daniel Agger på bænken hele kampen, startede kampen bedst, og efter et kvarter var en liggende Luis Suárez tæt på at bringe dem foran, men Hugo Lloris klarede forsøget fra Premier League-topscoreren.

Suárez er farlig liggende, stående og flyvende, og efter et større pres bragte dagens Liverpool-anfører sit hold foran i det 18. minut. Han modtog bolden på kanten af feltet, fik med en lille kropsfinte Kyle Walker til at gå på halen, inden han med en flad afslutning sikkert passerede en chanceløs Hugo Lloris.

Se Suárez score sit 16. Premier League-mål i denne sæson:



Spillet var i den periode ensrettet mod Tottenham-målet, og Suárez tæt på at fordoble føringen, da Hugo Lloris var på skovtur efter 33 minutter. Den franske keeper fik ikke headet bolden væk udenfor Tottenham-feltet, men Suárez var ikke konsekvent nok, og Lloris nåede tilbage og fik blokeret.

Tottenham-målmanden fik også blokeret ad to omgange nogle minutter senere, men kunne ikke forhindre Jordan Henderson i at gøre det til 2-0.

Først klarede han fra netop Henderson, inden han også nuppede returbolden fra Suárez. Uheldigvis for Lloris og Tottenham røg læderet ud til Henderson, der i anden omgang ikke svigtede og sikkert scorede til 2-0.

Tottenham havde bolden i nettet kort før pausen, men det blev korrekt annulleret, da Soldado gik i ryggen på Liverpool-målmand Simon Mignolet inden sin scoring.

Se Soldados annullerede scoring:



I stedet hamrede Jon Flanagan et kvarter før tid det sidste søm i Tottenham, da han i smukt samarbejde med overliggeren passerede stakkels Lloris i Tottenham-målet. Franskmanden blev passeret igen i det 84. minut, da Suárez med et smukt vip kom op på 17 Premier League-scoringer i denne sæson, og to minutter før tid gjorde Raheem Sterling det til 5-0.

Liverpool var tættere på endnu en scoring, end Tottenham på en reducering, og The Reds må regnes som en seriøs titelkandidat i denne sæson.

Der er derimod ikke meget mesterligt over Tottenham, som nu er seks point efter Liverpool og otte efter førende Arsenal.

[[[

Resultater fra 16. spillerunde i Premier League:

Man. City-Arsenal 6-3 (2-1)
1-0 Sergio Agüero (14. minut). 1-1 Theo Walcott (31. minut). 2-1 Alvaro Negredo (39. minut). 3-1 Fernandinho (50. minut). 3-2 Theo Walcott (63. minut). 4-2 David Silva (66. minut). 5-2 Fernandinho (88. minut). 5-3 Per Mertesacker (90. minut). 6-3 Yaya Touré (90. minut/str.)
Tilskuere: 47.000

Chelsea-Crystal P. 2-1 (2-1)
1-0 Fernando Torres (16. minut). 1-1 Marouane Chamakh (29. minut). 2-1 Ramires (35. minut)
Tilskuere: 41.608

Everton-Fulham 4-1 (1-0)
1-0 Leon Osman (19. minut). 1-1 Dimitar Berbatov (67. minut/str.). 2-1 Seamus Coleman (73. minut). 3-1 Gareth Barry (84. minut). 4-1 Kevin Mirallas (90. minut)
Tilskuere: 33.796

Newcastle-Southampton 1-1 (1-0)
1-0 Yoan Gouffran (28. minut). 1-1 Jay Rodriguez (66. minut)
Tilskuere: 50.000

Cardiff-WBA 1-0 (0-0)
1-0 Peter Whittingham (65. minut)
Tilskuere: 26.632

West Ham-Sunderland 0-0
Tilskuere: 34.000

Hull-Stoke 0-0
Tilskuere: 23.324

Aston Villa-Man. Utd 0-3 (0-2)
0-1 Danny Welbeck (15. minut). 0-2 Danny Welbeck (18. minut). 0-3 Tom Cleverley (52. minut)
Tilskuere: 42.682

Norwich-Swansea 1-1 (1-1)
0-1 Nathan Dyer (12. minut). 1-1 Gary Hooper (45. minut)
Tilskuere: 26.876

Tottenham-Liverpool 0-5 (0-2)
0-1 Luis Suarez (18. minut). 0-2 Jordan Henderson (40. minut). 0-3 John Flanagan (76. minut). 0-4 Luis Suarez (84. minut). 0-5 Raheem Sterling (89. minut)
Udvisning: Paulinho, Tottenham (63.)
Tilskuere: 36.069

]]]
0 kommentarer
Vis kommentarer