Bliver han den nye Tottenham-træner?

Schweiziske Murat Yakin indrømmer, at han har været i kontakt med Tottenham om den ledige træner-post

Murat Yakin kan blive den næste træner på White Hart Lane. (Foto: AP)
Murat Yakin kan blive den næste træner på White Hart Lane. (Foto: AP)

Schweiziske Muratr Yakin har krammet på engelske hold.

I denne sæson har Basel-træneren hentet to sejre af ligeså mange mulige mod Chelsea i Champions League, og i sidste sæson sendte hans tropper Tottenham ud af Europa League.

Se også: Laudrup-rådgiver i vejen for Spurs-skifte

- Jeg har i været i kontakt med Lazio, men ja, jeg har talt med Tottenham, siger Yakin til '20 minutes'.

Også navne som Frank de Boer, Guus Hiddink, Fabio Capello, Cesare Prandelli og ikke mindst danske Michael Laudrup er sat i forbindelse med træner-jobbet hos Spurs, men Murat Yakin er den første kandidat, der indrømmer egentlige samtaler, ligesom Tottenhams tekniske direktør, Franco Baldini, var i Basel, da Chelsea blev besejret i Champions League.

Se også: De skal træne Tottenham - til en start

I første omgang er det dog klubbens tekniske koordinator Tim Sherwood, der sammen med Les Ferdinand og Chris Ramsey leder slagets gang, når Spurs i aften tager mod West Ham i kvartfinalen i Capitol One Cup'en.

0 kommentarer
Vis kommentarer