Laudrups førstemålmand skal opereres

Swanseas hollandske målmand Michel Vorm skal opereres i knæet. Han går glip af det travle engelske juleprogram

Michael Laudrup må undvære sin foretrukne målmand Michel Vorm i Swanseas bur i det travle engelske juleprogram, da hollænderen efter længere tids problemer skal opereres i knæet.

Det meddeler klubben på sin hjemmeside.

Se også: Wieghorst: Ingen grund til Laudrup-frygt

- Vi havde håbet på, at han ville kæmpe sig gennem januar, men efter at have lidt endnu mere under kampen mod Norwich City sidste lørdag, har vi besluttet, at det ikke kan trækkes længere, skriver klubben.

Det er endnu uvist, hvor længe Swansea må undvære målmanden, der har 14 hollandske A-landskampe på bagen.

Se også: Swansea og Hull straffes for ballade

Tyskeren Gerhard Tremmel ligner Laudrups oplagte erstatning i målet.

Den rutinerede målmand kan få travlt i juletiden, da Swansea møder Everton, Chelsea, Manchester United og Manchester City i perioden 22. december til 1. januar.

Se også: Swansea-back regner med Laudrup

Swansea kan dog glæde sig over, at midtbanespilleren Leon Britton og den spanske forsvarskæmpe Chico Flores vender tilbage til træningsbanen i denne uge efter at have siddet ude med skader.

0 kommentarer
Vis kommentarer