Eriksen-manager: Styrer jeg også holdet i weekenden?

Den midlertidige manager i Tottenham, Tim Sherwood, ved ikke engang, om han stadig styrer holdet i weekenden

Tim Sherwood aner ikke, om han også styrer holdet i weekenden (Foto: AP)
Tim Sherwood aner ikke, om han også styrer holdet i weekenden (Foto: AP)

Det har været et par hektiske dage for Tottenham, som først fyrede manager André Villas-Boas, dernæst satte ungdomstræneren Tim Sherwood i det varme sæde og derpå spillede Capital One Cup mod West Ham i går. 

Sherwood er dog som udgangspunkt kun en overgangsfigur, til Christian Eriksens klub har fundet den rette mand til jobbet. Derfor ved han heller ikke, hvad fremtiden skal bringe. 

- Han (formand Daniel Levy, red.) bad mig tage førsteholdstræningen, hvilket jeg gjorde, og her er vi nu. Fremtiden efter det... Jeg skal have en snak med formanden og se, hvad de tænker. Jeg ved det ikke for at være ærlig. Den umiddelbare fremtid er helt åben, det er det, jeg ved. Ved jeg omkring Southampton (modstander i weekenden, red.)? Nej, sagde Sherwood efter cup-nederlaget til West Ham i går.

Se også: Bliver han den nye Tottenham-træner?



Se også: Laudrup-rådgiver i vejen for Spurs-skifte



Se også: Tottenham-fans vil have Laudrup

0 kommentarer
Vis kommentarer