Michu vil have Liverpool-flop til Swansea

Swansea-profilen Michu mener, at Iago Aspas har været uheldig i Liverpool, og han håber, at den tidligere Celta-spiller kommer til Michael Laudrups klub på en leje-aftale 

Iago Aspas er mere end velkommen i Swansea, hvis det står til den spanske profil Michu. (Foto: AP)
Iago Aspas er mere end velkommen i Swansea, hvis det står til den spanske profil Michu. (Foto: AP)

Den spanske koloni i Swansea håber, at den bliver endnu større til januar. Det er Michael Laudrups spanske profil Michu, der på vegne af sine landsmænd udtaler, at han gerne ser Liverpools Iago Aspas komme til Liberty Stadium på en lejeaftale. 

- Det ville være en fornøjelse at spille med Aspas, og vi (Swanseas spanske spillere, red.) håber, at han kommer på lån til januar, siger Michu ifølge goal.com. 

Aspas har haft det svært i Liverpool siden skiftet fra Celta Vigo i sommer. Angriberen har stået bag Daniel Sturridge og Luis Suarez, der begge har sprudlet i sæsonens første halvdel og gjort det svært for spanieren at få spilletid.I Swansea er de dog ikke i tvivl om, at Aspas ville kunne gøre en forskel. 

Se også: Benitez roser Laudrups svaner



Se også: Laudrup-stjerne: Vil spille Champions League

- Iago har været skadet, men han har masser af kvalitet, og han fortjener at spille i Premier League.

- Han har været uheldig. I Liverpool har de Daniel Sturridge og Luis Suarez, der hele tiden scorer mål. Suarez er, sammen med Diego Costa og andre, blandt de bedste angribere i Europa. 

I de syv kampe, Aspas har spillet for Liverpool, har han endnu ikke scoret. 

Læs mere om fodbold på Tipsbladet.dk

0 kommentarer
Vis kommentarer