Mackay bliver og leder Cardiff mod Liverpool

Cardiff-ejer Vincent Tan har angivelig bedre Malky Mackay om at sige op, men han er stadig træner i morgen mod Liverpool. Det slog assistenttræner David Kerslake fast på dagens pressemøde.

(Foto: AP)
(Foto: AP)

Det trækker op til en managerfyring i Andreas Cornelius' klub Cardiff. Ejer Vincent Tan har angiveligt bedt Mackay om at sige op, og vil han ikke det, vil han blive fyret. Og da Mackay så ikke dukkede op på dagens pressemøde forud for morgendagens opgør mod Liverpool, tog spekulationerne til i styrke.

Mackay havde overladt pressemødet til assistenten David Kerslake, der dog slog fast, at Malky Mackay er med på flyet, når Cardiff-truppen rejser til Liverpool, og at han også sidder på Cardiffs bænk i morgen. Pressechef Mark Denham bekræftede Kerslakes udtalelser.

Se også: Vanviddet raser hos Laudrups rivaler

- Malky Mackay står stadig i spidsen. Jeg har talt med ham her til morgen.

Men spekulationerne om Mackays fremtid er ikke lagt død af den grund. Vincent Tan er på vej til Wales for at mødes med klubbens bestyrelse her til eftermiddag, og eneste dagsorden på mødet skulle være Mackays fremtis.

Se også: Intern uro i Cornelius' Cardiff

Cardiffs sportsdirektør Iain Moody blev fyret tidligere på året. Moody og Mackay har arbejdet tæt sammen i Cardiff siden 2011. Fyringen af Moody var et stort slag for Mackay i magtkampen med Tan, der helst ser Mackays hæl, men indtil videre har den 41-årige skotte nægtet at overgive sig.

Efter Liverpool-kampen kan beslutnnigen blive truffet for ham.

0 kommentarer
Vis kommentarer