SLUT: Cardiff dukket af Suarez

Liverpool-topscorer Luis Suarez klar til at fejre drømmekontrakt med flere mål mod Cardiff - Daniel Agger og Andreas Cornelius på bænken

Luis Suarez er en glad mand for tiden. Han er suveræn topscorer i Premier League, og han har lige scoret en stor kontraktforlængelse med Liverpool. (Foto: AP)
Luis Suarez er en glad mand for tiden. Han er suveræn topscorer i Premier League, og han har lige scoret en stor kontraktforlængelse med Liverpool. (Foto: AP)

Han har været helt ustyrlig i denne sæson, Liverpools angrebs-es fra Uruguay, Luis Suarez.

På grund af karantæne har han kun optrådt 11 gange, men han har altså fundet frem til netmaskerne hele 17 gange og er derfor Premier Leagues suverænt mest scorende spiller.

I torsdags blev hans træfsikkerhed belønnet med en guldrandet kontrakt til en værdi af 250.000 pund (2,23 mio. kr.) om ugen, og når han løber på græstæppet på Anfield tidligt på eftermiddagen i dag, kan han som anfører jagte flere scoringer og vide sig sikker på at være den højst lønnede spiller i Liverpool.

Se også: Rodgers om Suarez-aftale: Fantastisk nyt

Den 26-årige angriber bærer anførerbindet, da den normale kaptajn Steven Gerrard ikke er med, og den danske vijeanfører Daniel Agger på ny kommer til at se med fra bænken.

Her kan han så se, om han på modstanderen Cardiffs bænk kan få øje på landsmand Andreas Cornelius, der også starter kampen på bænken.

Se også: Liverpool-legende advarer mod ny Suarez-kontrakt

Liverpool går ind til kampen som storfavoritter, og de røde kan med en sejr for en stund erobre Premier Leagues førsteplads, et point foran Arsenal.

Cardiff derimod skal til at kigge nedad i tabellen. Waliserne har brug for point for at komme afgørende væk fra nedryknmingsstregen.

0 kommentarer
Vis kommentarer