Cardiff fyrer ikke Cornelius' manager

Klubejer Vincent Tan har besluttet ikke at fyre manager Malky Mackay i denne omgang

(Foto: AP)
(Foto: AP)

- Gå selv eller blev fyret.

Valget var stillet klart op for Cardiff-manager Malky Mackay, men den 41-årige skotte gik ingen vegne. Derfor måtte klubejer Vincent Tan altså ty til fyringen, hvis han ville af med sin manager.

I går gå mod Liverpool forventede de fleste så, at Mackay stod i spidsen for Andreas Cornelius og Cardiff for sidste gang, men trods et klart nederlag på 3-1, var støtten og opbakningen enorm fra Cardiff-supporterne og ned mod deres manager.

Se også: Cornelius' manager: Jeg forlader ikke klubben

I dag kom så meldingen fra Vincent Tan og Cardiff - men det var ikke den ventede. Nu lyder det nemlig:

- Min opfattelse af diplomati er at skabe rum for dialog. Jeg har talt med Vincent Tan, og han er gået med til, at jeg kan gå videre med arbjedet og prøve at løse denne situation.

- Der er god vilje fra Vincent Tans side. Jeg har ikke talt med Mallky endnu, men det vil jeg selvfølgelig også gøre. Vi er nødt til at have en åben dialog, så vi kan se, om vi kan komme igennem det her sammen for klubbens skyld. Det er det aller vigtigste, siger Cardiffs bestyrelsesformand Mehmet Dalman bl.a. i en pressemeddelelse.

Se også: Medier: Legende favorit som ny Cornelius-chef

Dermed kan Andreas Cornelius få lov til at arbejde lidt længere under den manager, der hentede ham til Premier League og Cardiff i sommer.

0 kommentarer
Vis kommentarer