TV: Se eks-FCK'erens selvmål mod Swansea

Everton tog alle tre point mod blodfattige og impotente Swansea, der i den grad savner Michu

Michael Laudrup havde ikke meget at smile af på Swansea-bænken. (Foto: PA)
Michael Laudrup havde ikke meget at smile af på Swansea-bænken. (Foto: PA)

Det må være en bekymret Michael Laudrup, der varmer op til det tradionelt tætte juleprogram i Premier League.

For det er efterhånden længe siden, at hans Swansea-spillere har vist de takter, der skaber sejre i den bedste engelske fodboldrække.

Inden søndagens hjemmekamp mod stærke Everton var det blot blevet til tre sejre i de seneste femten liga-kampe, og den statistik blev ikke bedre mod de blåblusede fra Liverpool.

Se også: Laudrup vil ikke hente Vorm-reserve

2-1 vandt Everton i et opgør, der med al smertelig tydelighed afslørede, hvor savnet spanske Michu er i walisernes offensiv.

Før pausen skabte hjemmeholdet meget tæt på ingenting, mens det var Everton, som viste tænder.

Derfor var der heller ikke meget at indvende, da Seamus Coleman resolut bankede bolden op i hjørnet efter 66 minutter.

TV: Se Colemans mål fra 30 meter

Efter scoringen blomstrede Swansea op i en desperat jagt på point, og det lykkedes da også at udligne, da den tidligere FCK'er Bryan Oviedo rettede Dwight Tiendallis skæve skud af.

Laudrup og Co. fik dog ikke lov til at nyde udligningen længer, inden stortalentet Ross Barkley smadrede sejrsmålet ind via overliggeren.

TV: Se Barkley hamre frispark ind via overliggeren

Swansea pressede desperat på i de døende minutter, men det gav ikke udbytte, og dermed blev der hverken høstet point eller selvtillid før de kommende ugers stramme program.

0 kommentarer
Vis kommentarer