Laudrup tabte til Mourinho

Den danske Swansea-manager sparede spillere, men var alligevel tæt på at drille Jose Mourinho og Chelsea

Eden Hazard var den store spiller hos Chelsea - her i duel med Swanseas Jose Canas. (Foto: AP/Lefteris Pitarakis)
Eden Hazard var den store spiller hos Chelsea - her i duel med Swanseas Jose Canas. (Foto: AP/Lefteris Pitarakis)

LONDON (Ekstra Bladet): Michael Laudrup kunne intet stille op over for José Mourinho på Stamford Bridge.

På den hellige fodbolddag Boxing Day vandt portugiserens Chelsea-hold på et mål af Eden Hazard i første halvleg med 1-0 over Swansea, men sejren var mere sikker, end cifrene antyder.

Mourinho har aldrig tabt et Premier League-opgør på sin hjemmebane i det vestlige London, og det var med i hænderne i lommen, at han fulgte det meste af opgøret mod et Swansea-hold, der havde flere af sine normale startere på bænken.

Der er kamp i Birmingham mod Aston Villa allerede på lørdag, og Laudrup havde et øje stift rettet mod det opgør, da han satte sit hold til Chelsea-kampen.

Se også: Mourinho: Arsenal er de kedelige - ikke os

Stærke folk som Chico, Bony, Davies, Hernandez og De Guzman startede alle på bænken - formentlig i erkendelse af, at som udehold er det lettere at få point på Villa Park end på Stamford Bridge.

Chelsea skulle bruge det første kvarter på at spille sig varme, men så fik de også sat sig solidt på opgøret på Stamford Bridge.

Eden Hazard kom fri i feltet efter en et-to med Eto’o, men sparkede fladt forbi Gerhard Tremmels mål. Den tyske Swansea-keeper fik ikke lov at fryse og blev kort efter testet af både Ramires og John Terry og bestod testen med redninger.

Chelsea trykkede på og fremtvang flere hjørnespark, og det var tæt på at resultere i en føring midt i første halvleg. John Terry dukkede op ved bageste stolpe og fik sendt bolden tæt ind under Swansea-målet, men Ashley Williams fik i sidste øjeblik sparket væk tæt på målstregen.

Se også: TV: Komiske mål i flot United-comeback

En scoring lurede i eftermiddagsluften, og den kom i det 29. minut, da den velspillende Eden Hazard fik lidt for meget plads på venstrekanten. Den lille belgier trak ind i banen og fyrede af fra kanten af straffesparksfeltet.

Skuddet virkede ikke synderligt farligt, men det blev det. For Ashley Williams kastede sig og fik generet målmand Gerhard Tremmel så meget, at den tyske keeper lod bolden smutte forbi sig til en 1-0-føring til Chelsea.

Det var tæt på 2-0 kort efter, da Tremmel endnu en gang indtog en uheldig hovedrolle. Han fumlede med bolden og lod sig tackle af Samuel Eto’o, men nåede lige nøjagtig tilbage og fik sikret sig bolden, inden det blev alt for pinligt.

Se også: SLUT: Matchfakta Manchester City-Liverpool

Tremmel fik dog vist, at han også kan stå på mål, da han kort før pausen dykkede godt ned og klarede Eto’os ellers udmærkede afslutning.

Swansea var meget sjældne gæster i Chelseas straffesparksflet, men spanske Álvaro Vasquez kunne og burde have udlignet kort efter Hazards scoring. Den spanske angriber stod pludselig helt fri ved bageste stolpe, men sparkede lige på Cech, der uden større problemer kunne parere til hjørnespark.

Efter pausen var Eto’o tæt på 2-0 efter kun 15 sekunder, men Tremmel var vågen og fik i flyvende stil flot blokeret afslutningen fra den frie camerounske angriber, der bestemt er set skarpere.

Det var primært Eden Hazard, der stod for det gode hos hjemmeholdet, som på ingen måde spillede sig ud mod waliserne. Det var ikke nødvendigt.

Se også: Fænomenale Eriksen: Se hans første Premier League-perle

Chelsea var i kontrol uden at skabe det helt vilde, men var dog tættere på 2-0, end Swansea var på 1-1. Indskiftede Frank Lampard måtte således se sit fine langskud blive vippet forbi af Tremmel tyve minutter før tid.

Swansea forsøgte at presse på til sidst, men Lampards langskud var det sidste, vi kom en scoring på Stamford Bridge på en Boxing Day, hvor begge managere på sin vis kunne være nogenlunde tilfredse.

José Mourinho med de tre point, Michael Laudrup med, at hans hold slap hæderligt fra mødet i London og nu med friske folk har udmærkede forudsætninger for at hente et resultat på lørdag på Villa Park.

[[[[[[[

Boxing Day - 18. spillerunde i Premier League:

Hull-Manchester United 2-3 (2-2)
1-0 James Chester (4. minut). 2-0 David Meyler (13. minut). 2-1 Chris Smalling (19. minut). 2-2 Wayne Rooney (26. minut). 2-3 James Chester (66. minut/selvmål)
Udvisning: Antonio Valencia, Man. Utd (90.)
Tilskuere: 24.826

Aston Villa-Crystal P. 0-1 (0-0)
0-1 Dwight Gayle (90. minut)
Tilskuere: 37.752

Tottenham-WBA 1-1 (1-1)
1-0 Christian Eriksen (36. minut). 1-1 Jonas Olsson (38. minut)
Tilskuere: 36.000

Chelsea-Swansea 1-0 (1-0)
1-0 Eden Hazard (29. minut)
Tilskuere: 41.111

Everton-Sunderland 0-1 (0-1)
0-1 Sung-Yong Ki (25. minut/str.)
Udvisning: Tim Howard, Everton (23.)
Tilskuere: 36.000

Newcastle-Stoke 5-1 (1-1)
0-1 Oussama Assaidi (29. minut). 1-1 Loïc Remy (44. minut). 2-1 Yoan Gouffran (48. minut). 3-1 Loïc Remy (56. minut). 4-1 Yohan Cabaye (66. minut). 5-1 Papiss Demba Cissé (80. minut/str.)
Udvisning: Glenn Whelan, Stoke (40.), Marc Wilson, Stoke (43.)
Tilskuere: 51.665

Norwich-Fulham 1-2 (1-1)
1-0 Gary Hooper (13. minut). 1-1 Pajtim Kasami (33. minut). 1-2 Scott Parker (87. minut)
Tilskuere: 26.811

Cardiff-Southampton 0-3 (0-3)
0-1 Jay Rodriguez (14. minut). 0-2 Jay Rodriguez (20. minut). 0-3 Rickie Lambert (28. minut)
Tilskuere: 27.929

West Ham-Arsenal 1-3 (0-0)
1-0 Carlton Cole (46. minut). 1-1 Theo Walcott (68. minut). 1-2 Theo Walcott (71. minut). 1-3 Lukas Podolski (79. minut)
Tilskuere: 34.977

Man. City-Liverpool 2-1 (2-1)
0-1 Philippe Coutinho (24. minut). 1-1 Vincent Kompany (31. minut). 2-1 Alvaro Negredo (45. minut)
Tilskuere: 47.351

]]]]]]]
0 kommentarer
Vis kommentarer