Fænomenale Eriksen: Se hans første Premier League-perle

Christian Eriksens drømmetræf sikrede Tottenham et enkelt point mod West Bromwich

Fyringen af André Villas-Boas i Tottenham lader til at gavne Christian Eriksen.

Torsdag havde danskeren for anden kamp i træk fundet vej til startopstillingen forud for opgøret mod West Bromwich, og det skulle vise sig at være en fornuftig beslutning af den nye manager, Tim Sherwood.

Den klejne kreatør kvitterede således på fornem vis for tilliden ved at lave sit første Premier League-mål i karrieren. Med en pragtfuld frisparksscoring sørgede Eriksen for, at Tottenham lagde sig i spidsen af dysten midtvejs i første halvleg.

Se også: Sherwood bliver hos Eriksen

Der er ingen tvivl om, at målet vil blive vist igen og igen i de engelske julehjem, for det var en sand perle, de fremmødte fans blev vidner til på White Hart Lane.

Ved kanten af feltet havde både Eriksen og Lewis Holtby taget plads ved bolden, og da fløjten lød, så det ud til, at det ville blive den tidligere Schalke-spiller, der skulle eksekvere. Holtby hoppede dog over bolden, og så var der fri bane til Eriksen, som klappede stilsikkert til læderet.

Se drømmesparket her:



Den stilling blev der ikke ændret på i anden halvleg trods massivt chanceovertag til hjemmeholdet, og dermed rakte det danske drømmetræf kun til et enkelt point.

[[[[[[[

Boxing Day - 18. spillerunde i Premier League:

Hull-Manchester United 2-3 (2-2)
1-0 James Chester (4. minut). 2-0 David Meyler (13. minut). 2-1 Chris Smalling (19. minut). 2-2 Wayne Rooney (26. minut). 2-3 James Chester (66. minut/selvmål)
Udvisning: Antonio Valencia, Man. Utd (90.)
Tilskuere: 24.826

Aston Villa-Crystal P. 0-1 (0-0)
0-1 Dwight Gayle (90. minut)
Tilskuere: 37.752

Tottenham-WBA 1-1 (1-1)
1-0 Christian Eriksen (36. minut). 1-1 Jonas Olsson (38. minut)
Tilskuere: 36.000

Chelsea-Swansea 1-0 (1-0)
1-0 Eden Hazard (29. minut)
Tilskuere: 41.111

Everton-Sunderland 0-1 (0-1)
0-1 Sung-Yong Ki (25. minut/str.)
Udvisning: Tim Howard, Everton (23.)
Tilskuere: 36.000

Newcastle-Stoke 5-1 (1-1)
0-1 Oussama Assaidi (29. minut). 1-1 Loïc Remy (44. minut). 2-1 Yoan Gouffran (48. minut). 3-1 Loïc Remy (56. minut). 4-1 Yohan Cabaye (66. minut). 5-1 Papiss Demba Cissé (80. minut/str.)
Udvisning: Glenn Whelan, Stoke (40.), Marc Wilson, Stoke (43.)
Tilskuere: 51.665

Norwich-Fulham 1-2 (1-1)
1-0 Gary Hooper (13. minut). 1-1 Pajtim Kasami (33. minut). 1-2 Scott Parker (87. minut)
Tilskuere: 26.811

Cardiff-Southampton 0-3 (0-3)
0-1 Jay Rodriguez (14. minut). 0-2 Jay Rodriguez (20. minut). 0-3 Rickie Lambert (28. minut)
Tilskuere: 27.929

West Ham-Arsenal 1-3 (0-0)
1-0 Carlton Cole (46. minut). 1-1 Theo Walcott (68. minut). 1-2 Theo Walcott (71. minut). 1-3 Lukas Podolski (79. minut)
Tilskuere: 34.977

Man. City-Liverpool 2-1 (2-1)
0-1 Philippe Coutinho (24. minut). 1-1 Vincent Kompany (31. minut). 2-1 Alvaro Negredo (45. minut)
Tilskuere: 47.351

]]]]]]]
0 kommentarer
Vis kommentarer