SLUT: Matchfakta Aston Villa-Swansea

Swansea stiller stærkere op til mødet mod Aston Villa end til opgøret Boxing Day på Stamford Bridge

Michael Laudrup og Swansea har hårdt brug for point i et barskt juleprogram. (Foto: Sang Tan/AP)
Michael Laudrup og Swansea har hårdt brug for point i et barskt juleprogram. (Foto: Sang Tan/AP)

BIRMINGHAM (Ekstra Bladet): Michael Laudrup har helt som ventet ændret på flere pladser på sit Swansea-hold til dagens Premier League-møde med Aston Villa.

I forhold til 0-1-nederlaget mod Chelsea på Boxing Day har den danske manager ændret på hele syv pladser, og Swansea-holdet på Villa Park er på papiret stærkere end det, der spillede på Stamford Bridge for to dage siden.

Tiendalli, Chico, Davies, de Guzmán, Hernández, Lamah og Bony er nye i startopstillingen, mens der er genvalg til Tremmel, Williams, Canas og Shelvey.

Michael Laudrups mandskab er på udebane, men har alligevel ganske gode muligheder for at snuppe sejren.

Swansea har allerede vundet tre gange på fremmed græs i denne sæson og møder i eftermiddag et af de svageste hjemmehold i Premier League.

Se også: Laudrup: Gi' mig en angriber



Se også: Laudrup-bet: Lang skadespause truer stjernen

Aston Villa har tabt seks af ni hjemmekampe i denne sæson og blot scoret seks gange.

I de seneste seks kampe har Paul Lamberts kriseramte mandskab kun ramt plet to gange, og de blev buhet ud Boxing Day efter 0-1-nederlaget til bundholdet Crystal Palace.

Villa er nu oppe på fire nederlag i træk, og presset vokser på Paul Lambert, der hverken får point eller hædrende omtale for sin spillestil.

Aston Villa, der har Nicklas Helenius på bænken, har før dagens møde 19 point, mens Swansea har ét mere og dermed fire ned til Fulham under nedrykningsstregen.

0 kommentarer
Vis kommentarer