Skadet Agger-konkurrent står til røffel

Liverpool-forsvareren Mamadou Sakho blev skadet i topkampen mod Chelsea - det åbner døren til startopstillingen for Daniel Agger

Sakho bytter trøje med Samuel Ato'o allerede i pausen - senere blev franskmanden skadet. (Foto: Corbis)
Sakho bytter trøje med Samuel Ato'o allerede i pausen - senere blev franskmanden skadet. (Foto: Corbis)

LONDON (Ekstra Bladet): Daniel Agger var søndag tilbage i Liverpools startopstilling, endog som anfører, men ellers har den danske landsholdsanfører haft et lidt kedeligt efterår med langt mindre spilletid end normalt.

En åbning viser sig dog, efter at manden, der har fortrængt Agger fra startopstillingen, den franske landsholdsspiller Mamadou Sakho, måtte udgå i slutningen af 2-1-nederlaget på Stamford Bridge med en skade.

Se også: Anfører Agger nedlagt i topbrag

Liverpool-manager Brendan Rodgers oplyste på pressemødet efter kampen, at der er tale om en fiberskade i baglåret, som skal undersøges nærmere mandag.

Sakho måtte derudover modtage en røffel fra sin manager på pressemødet for at have byttet trøje med den camerounske angrebslegende Samuel Eto'o - allerede i pausen. Efter at Eto'o iøvrigt havde scoret det, der skulle vise sig at blive sejrsmålet.

Rodgers så ikke selv episoden, men han var tydeligvis ikke tilfreds med oplysningen.

- Tak fordi, du fortæller mig det. Det vil jeg tage op med ham, lød den sammenbidte besked fra den tabende manager efter topkampen i London.

Se også: Agger: Venstre back ikke min yndlingsposition

TV: Se Mignolet fumle Eto'os 2-1 i nettet

0 kommentarer
Vis kommentarer