Avis: Napoli nægter at opgive Agger

Italienske Napoli har udset sig danske Daniel Agger som førsteprioritet i transfervinduet i januar. Det skriver La Gazzetta dello Sport

Daniel Agger er ude i kulden i Liverpool. (Foto: AP)
Daniel Agger er ude i kulden i Liverpool. (Foto: AP)

Napoli har på rygtebasis været ude efter en lang række midtstoppere de seneste måneder, men nu skulle klubben angiveligt have fundet sin førsteprioritet - og han er dansk. 

Se også: Legende roser Agger-bænkning

Serie A-klubben vil gøre alt for at lokke Daniel Agger fra Liverpool i januar. Den danske midtstopper blev gjort til vice-anfører i Merseyside-klubben i sommer, men alligevel har han siddet mere på bænken, end han har fået spilletid i denne sæson. Men i Italien vil Aggers tidligere træner Rafael Benitez lokke den 29-årige dansker med fast spilletid, og det håber klubben, vil være nok til at få ham til at forlade Anfield Road. 

Det er den italienske avis La Gazzetta dello Sport, der bringer historien om Napolis interesse i Agger. 

Se også: Brøndby håber på Agger, Gerrard og Suárez

Det bliver dog ikke nemt for italienerne at få Agger væk fra Liverpool. Premier League-klubben har flere gange udtalt, at Daniel Agger ikke er til salg, og at Rafael Benitez bør bruge sin kræfter på at lede efter forstærkninger til forsvaret andre steder. 

Læs mere om fodbold på Tipsbladet.dk

0 kommentarer
Vis kommentarer