Everton-komet topper Uniteds ønskeliste

Manchester United vil hente stortalentet Ross Barkley i Everton, og De Røde Djævle er klar til at byde stort på midtbanespilleren.

Ross Barkley er øverst på Uniteds ønskeliste (Foto: AP)
Ross Barkley er øverst på Uniteds ønskeliste (Foto: AP)

Det kan næppe komme som nogen overraskelse, at Manchester United i øjeblikket sonderer terrænet for spillere, der kan gå ind og styrke den centrale midtbane, som igennem længere tid har manglet dynamik og kreativitet.

Nu melder Manchester Evening News, at David Moyes har udpeget manden, der kan tilføre netopd de kompetencer til holdet. Det drejer sig om Moyes' tidligere spiller i Everton, Ross Barkley, som den skotske manager meget gerne ser tage samme vej, som Marouane Fellaini gjorde det i sommer.

En eventuel handel mellem de to klubber kan dog vise sig at blive en vanskelig opgave. Everton har ikke i sinde at slippe sin guldfugl billigt, og samtidig har de to klubber haft et noget anstrengt forhold siden sommererns transfervindue, hvor United forsøgte at hente både Fellaini og Leighton Baines for omkring 250 millioner kroner. Et bud, som Everton karakteriserede som fornærmende lavt. 

Alligevel håber Manchester United at lokke det engelske stortalent væk fra Goodison Park for en pris på 450 millioner kroner. Det er dog usandsynligt, at en handel bliver effektueret allerede til januar, men De Røde Djævle ønsker at starte forhandlingerne allerede nu, så man ikke ender med at misse endnu en britisk stjernespiller, som tilfældet var i forbindelse med Gareth Bales skifte til Real Madrid. 

Ross Barkley har for alvor fået sit gennembrud under Roberto Martinez i denne sæson, hvor det hidtil er blevet til tre scoringer i Premier League. 

Se hans supermål herunder
TV: Se Barkley hamre frispark ind via overliggeren

0 kommentarer
Vis kommentarer