FCK kan tjene 29 millioner på Cornelius

Guldæg: Salget af Andreas Cornelius kan være guld værd for FCK's pengekasse

Det var noget af en handel, de lavede i FCK, da stortalentet Andreas Cornelius blev sendt til Cardiff og Premier League.

Hele 68 mio. kroner tjente københavnerne på den unge angriber, der blot havde en enkelt Superliga-sæson plus det løse på CV'et, da han blev skudt afsted til fodboldens moderland.

Se også: United-legende kan blive ny Cornelius-træner

Og der kan være flere rare kroner på vej til Parkens regnskabsbøger.

Ifølge Daily Mail kan prisen nemlig stige til svimlende 97,3 mio. kroner, udløst af antallet af spillede kampe og andre bonusordninger, og i så fald vil godt 29 millioner yderligere tikke ind på FCK-kontoen.

Se også: Cornelius-klub fyrer manager efter nyt nederlag

Netop den høje pris på blandt andre Cornelius, der med skiftet også sikrede sig en 'sign on fee' på den dyre side af 11 mio. kroner, er ifølge Daily Mail stærkt medvirkende til, at den kontroversielle klubejer Vincent Tan fredag gav manager Malky Mackay sparket.

Tan var angiveligt stærkt kritisk overfor sommerens indkøbsfest, hvor de mange penge indtil videre ikke har givet udbytte i tabellen.

0 kommentarer
Vis kommentarer