I første omgang lignede det en almindelig tackling, som Manchester Citys franske elegantier Samir Nasri måske overspillede lidt på.
Men kig lige efter i den langsomme gengivelse. Så vil du se Newcastles Mapou Yanga-Mbiwa smadre sin klejne landsmands venstre knæ med et meget målrettet og voldsomt spark.
En forseelse, der kostede Newcastle-backen det gule kort og Nasri en tidlig udskiftning.
Se kontroversiel offside-kendelse i City-sejrOg det bekom efter kampen ikke City-manager Manuel Pellegrini vel.
- Det skulle have været et rødt kort for Yanga-Mbiwas tackling på Samir Nasri. Et direkte rødt kort - vi fik ingen hjælp fra dommeren i dag.
- Nasri har fået en alvorlig skade i knæet – det var et direkte rødt kort, siger Manuel Pellegrini til Manchester citys hjemmeside.
Transferrygter: City vil betale rekordpris for 18-årig backSamir Nasri måtte bæres fra banen, og Pellegrinin nærer intet håb om, at han slipper med skrækken.
- Det er måske sideledbåndet i knæet. Vi må se i morgen, hvad der sker med ham, siger manageren, der har flere skader i spillertruppen.
- Yaya (Touré, red.) har haft problemer med ryggen hele ugen, og det blev værre under kampen.
- Og Dzeko (Edin Dzeko, red.) har også problemer med sin læg efter et andet Newcastle-frispark.