FCK-boss landet i Norge for at købe topscorer

Tidligere i dag var det fremme, at FCK er ved at hente en marrokansk topscorer i Norge - nu er FCK's sportsdirektør set i Norge

Her ses FCK's sportsdirektør, Carsten V. Jensen, i en norsk lufthavn ved Aalesund. Han er på vej til forhandlinger om den marokkanske angriber Abderrazaq Hamed-Allah. (Foto: Skuseth/Sunnmørsposten)
Her ses FCK's sportsdirektør, Carsten V. Jensen, i en norsk lufthavn ved Aalesund. Han er på vej til forhandlinger om den marokkanske angriber Abderrazaq Hamed-Allah. (Foto: Skuseth/Sunnmørsposten)

Det er ikke mange timer siden, at det kom frem, at FCK vil have løvepoterne i Aalesund-topscoreren, Abderrazaq Hamed-Allah, der bankede 15 kasser ind i den norske Tippeliga sidste sæson.

Nu er der så god grund til at tro, at løverne kan kapre den 23-årige, marokkanske landsholdsangriber.

Sportsdirektør i FC København, Carsten V. Jensen, er blevet set i Norge hen over middag i lufthavnen Vigra lidt uden for Aalesund. Og han siger selv til journalist fra norske Sunnmørsposten, at han er i landet for at forhandle en aftale på plads om Abderrazaq Hamed-Allah.

- Ja, jeg er kommet her op for at blive enige med Aalesund om et køb af Abderrazaq Hamed-Allah, siger Carsten V. til Sunnmørsposten.

FCK jagter Aalesund-topscorer

Og Carsten V. Jensen forventer åbenbart ikke nogen nemme forhandlinger.

- Jeg håber selvsagt at kunne lukke handlen ganske hurtigt, men det bliver svært. Men Henrik Hoff (administrerende direktør, Aalesund) og jeg er gode kolleger, så håbet er der, siger Carsten V.

Om de formodede 30 millioner som Aalesund kræver for deres marokkanske kanon, siger Carsten V. følgende:

- Den slags summer kan jeg selv sagt ikke kommentere på. Det bliver mellem mig og Aalesund.

Onsdagens transferrygter: Arsenal jagter tysk vidunder

Formanden i Aalesund siger heller ikke noget om prisen på Hamed-Allah.

- Får vi et tilbud, vi er tilfredse med, så sælger vi ham, siger Bjarne Haagensen til Sunnmørsposten.

Da den norske journalist var færdig med at stille spørgsmål til Carsten V. Jensen i lufthavnen, kørte FCK-manden væk med Aalesunds, direktør, Henrik Hoff, for at forthandle bag lukkede døre i Aalesund centrum. Det fortæller Sunnmørsposten.