Tirsdag blev det officielt, at José Mourinho henter serbiske Nemanja Matic til Chelsea fra portugisiske Benfica i en handel, der ligner en særdeles bekostelig affære for London-klubben.
Chelsea slipper nemlig ca. 187 mio. kroner for midtbanespilleren blot tre år efter, at englænderne sendte ham til Lissabon som led i den handel, som sendte brasilianske David Luiz til Stamford Bridge.
Her er de vildeste januar-transfersDengang blev Matic' andel i handelen vurderet til små 30 mio. kroner, så serberens værdi er i den grad skudt til himmels i mellemtiden.
Den 25-årige midtbanespiller, der er 'årets spiller' i Portugal, bestod lægetjekket tidligere tirsdag, og har skrevet under på en fem et halvt år lang kontrakt.
- Jeg er meget glad for muligheden for at komme tilbage til klubben. Det er jeg glad for, og jeg vil bare sige, at jeg vil gøre mit bedste for at hjælpe holdet og gøre Chelseas fans glade, siger Nemanja Matic til Chelseas hjemmeside.
Mourinho vil handle stortOgså Chelseas manager, José Mourinho, var glad, da handlen var en realitet.
- Jeg er meget tilfreds med, at Nemanja returnerer til Chelsea. Han har vokset som spiller i Portugal og er blevet en fantastisk allround midtbanespiller. Jeg er sikker på, at han vil blive en meget vigtig spiller i truppen og vil hjælpe os til at opfylde vores ambitioner, siger Mourinho.