Matchfakta: Swansea-Tottenham

Michael Laudrup og Swansea har kun vundet to af seneste 15 hjemmekampe

Christian Eriksen scorede for Tottenham til 1-0 i den seneste sejr på 2-0 over Crystal Palace. (Foto: AP)
Christian Eriksen scorede for Tottenham til 1-0 i den seneste sejr på 2-0 over Crystal Palace. (Foto: AP)

I tre forsøg i Premier League er det endnu ikke lykkes Michael Laudrup at hente point mod Tottenham. Tre smalle nederlag har været udbyttet mod Spurs, men her i eftermiddag får Swansea et nyt forsøg for at stoppe formstærke Christian Eriksen og Tottenham, der har hentet 13 ud af 15 mulige point i de seneste fem kampe.

Laudrup: Tottenham er til at slå

Christian Eriksen kommer til Liberty Stadium i storform. Den danske landsholdsspiller har scoret tre mål og lagt op til ét i de seneste fire Premier League-kampe.

TV: Se Eriksens knaldhårde assist til Adebayor

For Michael Laudrup handler det i høj grad også om at rette op på en elendig hjemmebanestatistik. Det er blot blevet til sejr i to af de seneste 15 kampe på Liberty Stadium. Formen er heller ikke for god for Swansea, der blot har to uafgjorte og hele fire nederlag i de seneste seks kampe.

Laudrup maner til ro: Eriksen er ikke som mig

Du kan følge Swanseas opgør mod Tottenham her på sitet live, når kampen begynder kl. 14.30.