Skrotter United: Everton-profil tæt på forlængelse

Ifølge Sky Sports fortsætter Leighton Baines i Everton, og en forlængelse af kontrakten kan blive en realitet allerede i denne uge

Evertons Leighton Baines har flere gange været rygtet til Manchester United. Men nu ser det ud til, at venstrebacken forlænger med de mørkeblå. (Foto: AP/Dave Thompson)
Evertons Leighton Baines har flere gange været rygtet til Manchester United. Men nu ser det ud til, at venstrebacken forlænger med de mørkeblå. (Foto: AP/Dave Thompson)

Leighton Baines er vendt stærkt tilbage til det succesfulde Everton-mandskab efter at have siddet ude det meste af efteråret, og den engelske landsholdsback kan muligvis få mange flere kampe i den blå trøje i fremtiden.

For trods utallige rygter om et skifte til specielt Manchester United, så tyder meget nu på, at Baines vælger at blive i Liverpool-klubben og endda forlænge sin nuværende kontrakt.

Hovedsponsor skrider efter Anelka-dumhed

Den løber stadig 18 måneder, men Everton-manager Roberto Martinez har ifølge Sky Sports gjort det til sin fornemmeste opgave at overbevise Baines om at blive på Goodison Park. Formår parterne at nå til enighed, kan forlængelsen allerede blive offentliggjort senere i denne uge.

Everton ligger i øjeblikke på en sjetteplads i Premier League, men Baines og co. kan overhale på Tottenham og ærkerivalerne fra Liverpool med en sejr i aftenes opgør mod West Bromwich.