Mourinho bekræfter: Mata til lægetjek i United

Chelseas manager Jose Mourinho bekræfter nu, at Juan Mata er til lægetjek i Manchester United. 

(Foto: AP)
(Foto: AP)

Juan Matas klubskifte fra Chelsea til Manchester United rykker nærmere. Den spanske offensivspiller er således til lægetjek i Manchester United i dag, og en handel er tæt på at blive realiseret. Det bekræfter Chelseas manager José Mourinho på et pressemøde. 

- Vi har givet Juan tilladelse til at rejse og gennemgå et lægetjek i Manchester. Før eller senere vil tingene komme på plads, siger Jose Mourinho således på et pressemøde fredag. 

Se også: Ups! United-sponsor afslører Mata-indkøb

Dermed ser det ud til, at det er et spørgsmål om tid, før Juan Mata bliver præsenteret som ny spiller i Manchester United.

Den spanske spiller har ikke fået meget spilletid i Chelsea i denne sæson, og derfor skifter han nu til de forsvarende engelske mestre i jagten på en ny start i den engelske Premier League. 

Læs mere om fodbold på Tipsbladet.dk

0 kommentarer
Vis kommentarer