Ifølge den engelske avis The Sun skulle Crystal Palace have et godt øje til både Twentes Andreas Bjelland og Brøndbys Simon Makienok, hvoraf sidstnævnte længe har været rygtet til klubben.
Men nu fortæller manager Tony Pulis, at ingen af de to danske navne siger ham noget.
Selv om historien om Andreas Bjelland meget vel er at betegne som et løst rygte, så forholder det sig ganske anderledes med Makienok, som gennem længere tid har været sat i forbindelse med Premier League-klubben.
Avis: Palace jagter Bjelland og MakienokMen ifølge den engelske manager er der på ingen måde hold i rygterne.
- Som jeg står her nu, ved jeg ikke engang, hvem de er, siger Pulis til avisen Croydon Advertiser.
- Hvis man sagde, at der ville været 1 million pund (til mig, red.), hvis jeg vidste, hvilken position de spiller, så ville jeg ikke have nogen som helst idé.
- Det er den måde, verden fungerer på i øjeblikket.
- Det er det samme med os som alle andre klubber. Vi forsøger at få spillere ind og gøre truppen stærkere til de sidste 16 kampe af sæsonen.
Medie: Brøndby tæt på topscorertype- Vi har arbejdet rigtig meget på at finde spillere, og jeg er sikker på det vil blive travlt i slutningen af ugen.
- I kan blive ved med at køre løs på, hvilke spillere der måtte være til rådighed, som måske er på vej her til. Der er ikke længe til, at I får at se, hvem vi henter. I skal bare være en lille smule mere tålmodige, lyder det fra Crystal Palace-manageren.