Rooney skubbet ud i mørket af nyindkøb

Manchester Uniteds nyerhvervelse er med fra start i aftenens kamp mod Cardiff. Andreas Cornelius helt ude af walisernes trup

Wayne Rooney er henvist til bænken i aftenens kamp mod Cardiff. (Foto: AP)
Wayne Rooney er henvist til bænken i aftenens kamp mod Cardiff. (Foto: AP)

Der er øjeblikkelig konsekvens i Manchester United.

Blækket er endnu ikke tørt fra Juan Matas underskrift på kontrakten med de engelske mestre, før han er klar i startopstillingen.

Det sker i aften mod Cardiff City, hvor han er med i offensiven sammen med blandt andre Robin van Persie.

Det kriseramte storholds største stjerne, Wayne Rooney, må til gengæld tage til takke med en plads på bænken.

Startopstillingen ser således ud: De Gea - Rafael, Smalling, Evans, Evra - Valencia, Jones, Giggs, Young - Mata, van Persie.

På bænken har Rooney selskab af Anders Lindegaard, Tom Cleverley, Darren Fletcher, Adnan Januzaj, Shinji Kagawa og Javier Hernandez.

Skæbnen er endnu hårdere for danske Andreas Cornelius, der slet ikke har mulighed for at komme i aktion i aften.

Den tidligere FCK'er er slet ikke i truppen til kampen, hvor Cardiff stiller med følgende: Marshall, Caulker, Hudson, John, Mcnaughton, Medel, Whitts, Noone, Mutch, Bellamy og Campbell.

På bænken sidder Lewis, Turner, Kim, Eikrem, Gunnarsson, Daehli og Berget.

Se optakt til aftenens kampe i Premier League i tv-klippet herunder:

TV: Masser på spil i Premier League i aften