TV: Drømme-comeback til Robin van Persie

Hollænderen har været skadet i 11 kampe, men skulle kun bruge seks minutter på at score i sit comeback

Robin van Persie havde inden aftenens kamp mod Cardiff ikke været i aktion i 11 kampe for Manchester United, der i den grad har savnet sidste sæsons Premier League-topscorers evner foran mål.

I dag var hollænderen tilbage i Uniteds startopstilling - i øvrigt sammen debutanten Juan Mata - og efter kun seks minutter lå bolden i Cardiffs mål.

Et indlæg fra venstre blev sendt ind i panden på Antonio Valencia, som headede på overliggeren tæt under mål. Riposten sprang ud til Robin van Persie, som satte hovedet på, men David Marshall i Cardiff-målet diskede op med en flot refleksredning og parerede afslutningen.

SLUT: Storsejr til Liverpool

Heldet var dog på United- og van Persies side, da riposten endnu en gang havnede hos den flyvende hollænder, og denne gang svigtede den rutinerede målræv ikke. Med et kraftfuldt hovedstød udplacerede han en prisgivet målmand og bragte United på vinderkurs mod Premier Leagues bundprop.

Se van Persies comeback-mål i tv-klippet herunder:

TV: Van Persie skulle kun bruge seks minutter