Agent: Eriksen-konkurrent lejes nok ud

Tottenhams tyske midtbanespiller, Lewis Holtby, bliver formentlig lejet ud, inden transfervinduet lukker. Det afslører den tidligere Schalke-spillers agent

Lewis Holtby kan være på vej væk fra Tottenham (Foto: AP)
Lewis Holtby kan være på vej væk fra Tottenham (Foto: AP)

Tyske Lewis Holtby skiftede for blot et år siden til Tottenham, men nu kan midtbanespilleren allerede være på vej videre. I hvert fald for en stund. 

Den 23-årige midtbanespillers agent, Marcus Noack, udtaler, at Holtby formentlig vil blive lejet ud inden for de kommende dage. 

- Jeg har følelsen af, at han kommer til at forlade Tottenham, men det er ikke os, der har kortene på hånden. 

- Tottenham skal først være villige til at lade ham gå. Vi regner med at have en løsning inden for de næste par dage, siger Noack til Sky Sports.

Se også: Stephan Andersen er timer fra Betis-farvel

Der har været spekuleret i, at Holtbys tidligere klub, Schalke 04, skulle være interesserede i at hente ham tilbage til Bundesligaen, men det har tyskerne afvist - de har ganske enkelt ikke råd til Holtby. 

Midtbanespilleren menes at koste mellem 70 og 90 milloner kroner, hvis en klub vil købe ham. Og netop prisen kan betyde, at Holtby kun kommer til at forlade White Hart Lane for en kortere periode. 

- Jeg tror, at han ryger væk på en lejeaftale, for det er svært for interesserede klubber, at betale det, han koster, slutter agenten. 



0 kommentarer
Vis kommentarer