Se mirakelredningen: Hvordan nåede han den?!

Cardiff-keeperen David Marshall reddede det ene point med denne refleks i overtiden

Cardiff frister en tilværelse i bunden af Premier League, men at waliserne kom fra tirsdagens hjemmekamp mod Aston Villa med det ene point, kan de takke keeper David Marshall for.

Det må selv klubbens excentriske ejer Vincent Tan kunne se.

Over halvvejs inde i overtiden opstår en chance til Andreas Weimann, og østrigerne sparker ganske klogt på tværs af retningen, som Cardiff-keeper David Marshall bevæger sig i.

Alligevel lykkes det walisernes målmand med en refleks at vippe bolden over mål og sikre et livsvigtigt point i bundstriden.

Se også: Mourinho: Jeg kunne mærke de ville score

Cardiff-manager Ole-Gunnar Solskjær holdt heller ikke igen med roserne efter kampen:

- Jeg troede, der var mål, men igen, når du har David Marshall derinde, så forventer du næsten, at han redder den.

- Han har været fantastisk i denne sæson, og igen reddede han os.

Se pragtredningen i tv-klippet oven for.

0 kommentarer
Vis kommentarer