'Hvis holdet giver op, så skrider jeg'

Sunderland-manager Gus Poyet ser kun en vej ud, hvis hans hold begynder at give op

Gus Poyet (Foto: AP)
Gus Poyet (Foto: AP)

Sunderlands manager Gus Poyet er klar til at indlevere sin afskedsbegæring, hvis hans hold giver op nedrykningskampen.

Mandag tabte holdet 2-1 til West Ham, hvilket betyder, at Sunderland har fire point op til nedrykningsstregen, mens de endnu har en kamp i hånden i forhold til West Bromwich på 17. pladsen.

Den uruguayanske træner skrev sidste år under på en to-årig kontrakt, men han siger således gerne op, hvis hans hold giver op på forhånd.

Se også: West Ham sender Sunderland ned i dybet



Se også: TV: Sunderland smadrede Newcastle i Tyne-Wear derby

- Hvis mit hold giver op, smutter jeg. Ingen behøver at fyre mig, jeg vil forlade klubben på egen hånd, OK? sagde han på et pressemøde efter mandagens nederlag.

- Hvis man ser dette hold give op inden afslutningen på sæsonen, så vil man ikke se mig her mere.

Andy Carroll og Mohamed Diame sikrede West Ham sejren med et mål hver, inden indskiftede Adam Johnson bragte hjemmeholdet lidt tilbage i kampen efter 65 minutter.

0 kommentarer
Vis kommentarer