Skade koster belgisk stjerneangriber VM

Christian Benteke har revet akillessenen over og skal holde mindst seks måneders pause

Christian Benteke har revet akillessenen over og står derfor foran en længere pause. (Foto: AP)
Christian Benteke har revet akillessenen over og står derfor foran en længere pause. (Foto: AP)

Det belgiske fodboldlandshold er blevet en offensiv profil fattigere forud for VM i Brasilien til sommer.

Aston Villas midterangriber Christian Benteke kommer nemlig ikke med til slutrunden, efter at torsdag har revet akillessenen over under træningen i Birmingham.

Se også: United vil sprænge banken for Bayern-spiller

Han skal nu opereres og er ude i mindst seks måneder.

- Det er et hårdt slag for både Christian og for klubben, siger Aston Villas manager, Paul Lambert til klubbens hjemmeside.

- Han er ude i resten af sæsonen og også VM-slutrunden. Men han vil arbejde hårdt, for det er sådan, han gør, og han vil komme tilbage stærkere end nogensinde i næste sæson, lyder det fra Lambert.

Se også: Syv fodboldspillere arresteret for svindel

23-årige Benteke er øjeblikkelig topscorer for Aston Villa med 10 mål, men Lambert må i resten af denne sæson sætte sin lid til den direkte afløser, veteranen Grant Holt.

Lambert har også den danske angriber Nicklas Helenius i truppen.

0 kommentarer
Vis kommentarer