Carrick lider: Forfærdelig Man Utd-tid

Det er hårdt at spille for Manchester United, når de regerende mestre ikke får de resultater, som omgivelserne er forvænte med

Michael Carrick og Manchester United har det svært denne sæson. (Foto: PA Photos)
Michael Carrick og Manchester United har det svært denne sæson. (Foto: PA Photos)

Manchester United er i den grad et detroniseret mesterhold. Michael Carrick og holdkammeraterne skal i år prise sig lykkelige, hvis de når Champions League-pladserne i årets Premier League. Og de mange nederlag og det dårlige spil tærer på kræfterne hos spillerne.

- Det er forfærdeligt. Du tager hjem efter et dårligt resultat, og du lider mere end de fleste, fordi det er dit ansvar, hvis vi ikke har præsteret og fået resultatet. Du tager det med til næste kamp. Du stiller konstant spørgsmål til dig selv. Du bliver konfronteret af offentligheden på vej til skole, eller når du skal noget med dine børn, siger Michael Carrick til Daily Mail.

Michael Carrick har under Sir Alex Ferguson været vant til succes og sejre. David Moyes har ikke formået at bringe det samme til klubben i sit første år, og derfor bruger Carrick tidligere tiders nedture til at fortsætte med at kæmpe for at vende Manchester Uniteds.

- Det er ikke behageligt, men hvis du have de gode tider, må du også være forberedt på de dårlige. Du glemmer aldrig disse. Det er dem, der driver dig. At rykke ned med West Ham og spille i Championship. Det minder jeg konstant mig selv om. Det er ikke noget, jeg har glemt. Jeg tager ikke sejre for givet, siger Carrick.

Manchester United og Michael Carrick kan med en sejr over Newcastle senere lørdag spille sig lidt tættere de europæiske pladser, hvis også Tottenhams, Evertons og Arsenals resultater flasker sig for de regerende mestre.

0 kommentarer
Vis kommentarer