TV: Lindegaard er glad og sulten

- Selvfølgelig har jeg lyst til at spille hver gang, ligesom David de Gea har det, sagde Anders Lindegaard, der ikke vil udtale sig om sin fremtid efter sommerferien

Anders Lindegaard var glad for både at få chancen og sin egen indsats i buret
Anders Lindegaard var glad for både at få chancen og sin egen indsats i buret

Anders Lindegaard var helt bevidst om baggrunden for sin pludselige sæsondebut i udekampen mod Newcastle for Manchester United.

- Det kan jo være, at han ønsker at spare et par nøglespillere, lød det nøgternt fra den danske målmand, som diskede op med flere gode redninger på Papiss Cisse’s forsøg.

- Det gik fint. Vi vandt 4-0, og jeg er tilfreds med min egen indsats. Men de redninger er ret reaktionsbetingede. De er ikke tekniske vidundere, mente Anders Lindegaard i et interview med TV3+, som du kan se her:

TV: Lindegaard: Lyst til at spille mere

Danskeren noterer, at der har været langt mellem snapsene i denne sæson, hvor han ikke har optrådt på det bedste hold siden en pokalkamp i oktober.

- Men selvfølgelig har jeg lyst til at spille hver gang, ligesom David de Gea har det. Selvfølgelig er jeg ikke tilfreds med situationen, men jeg er glad for at spille i dag, siger Anders Lindegaard, der ikke vil kommentere, om hans manglende spilletid vil få ham til at overveje et skift væk fra hjerteklubben.

Se også: Moyes roser Lindegaard

Om kampen sagde han:

- Der begynder at komme plusser på kontoen, men ved 3-0 falder Newcastle jo sammen som et korthus, og der er motorvej gennem deres midtbane.

Se også: TV: Mata og Lindegaard stråler for United

0 kommentarer
Vis kommentarer