Wenger: Holdet har mistet sin glans

Arsenal er påvirket af de store lussninger, som holdet har fået i denne sæson. Det mener Arsene Wenger

Arsenal har i denne sæson lidt store nederlag til flere af topholdene i Premier League, og søndag led London-klubben endnu et, da The Gunners blev besejret med 3-0 af Everton på Goodison Park.

Nederlaget betyder, at Arsenal nu definitivt er ude af guldkampen og desuden er i overhængende fare for at miste fjerdepladsen til Everton.

Arsene Wenger indrømmer, at det ikke er særlig sjovt at være Arsenal-træner lige i øjeblikket.

Flot scoring af Lukaku

Se Lukakus flotte solomål mod Arsenal

- Everton var bedre, skarpere, og de fortjente at vinde. Det eneste tidspunkt, hvor det så ud til, at vi kunne komme tilbage, var i 2. halvleg, men så gav vi et nemt mål væk. Så var det overstået, siger Arsene Wenger ifølge BBC og fortsætter:

- Det bliver svært at slutte i top fire, men først og fremmest skal vi også have fokus på kvaliteten af vores præstationer. Jeg betvivler ikke moralen på holdet, men vi har mistet noget selvtillid.

Her scorer Arteta i eget net

Åh nej: Arteta scorer selvmål mod sin tidligere klub

- Vi så usammenhængende ud efter deres første scoring. De andre store nederlag, vi har lidt på udebane, har taget noget af glansen af holdet.

Arsenals næste kamp finder sted på Wembley, hvor holdet skal møde Wigan i FA Cup-semifinalen.

0 kommentarer
Vis kommentarer