Everton-stjerne afskriver landsholdet

Evertons Gareth Barry føler sig i god form, men han regner ikke med, at han bliver en del af det engelske landshold igen

Gareth Barry, det tørner ud for Everton i Premier League, afskriver det engelske landshold (Foto: AP)
Gareth Barry, det tørner ud for Everton i Premier League, afskriver det engelske landshold (Foto: AP)

Det nærmer sig med hastige skridt, at diverse VM-deltagere skal offentliggøre, hvem der skal repræsentere sit lands farver, når det går løs i Brasilien til sommer. Især i England er der stor spænding, da mange af Roy Hodgsons billetter ventes at kunne tippe i sidste øjeblik.



Se også: TV: Gerrard redder Liverpool igen

En, der dog ikke regner med at modtage et opkald fra den engelske landstræner, er Gareth Barry. Midtbanespilleren har fået masser af spilletid for Everton i denne sæson og står noteret for over et halvthundrede kampe for Three Lions, men han ser ikke længere sig selv som aktuel for landsholdet.

- Jeg har ikke talt med landstræneren i to år, og forud for venskabskampen mod Danmark modtog jeg ikke et opkald, hvor han sagde ”du var tæt på”. Så jeg har afskrevet det, siger Gareth Barry til Sunday People og fortsætter:

- Da jeg skiftede til Everton, tænkte jeg ikke den mindste smule på England, men jeg har haft en god sæson. Da jeg hørte, at 30 mand ville blive udtaget til kampen mod Danmark, tænkte jeg, at der var en rigtig god chance for, at jeg var en af dem.

- Jeg vil lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke var en smule skuffet over, at jeg ikke blev udtaget. Men jeg har været i fodboldens verden længe nok til at vide, at det er ligegyldigt, hvor godt du spiller, hvis du ikke passer ind i en bestemt trup.



Se også: Arsenal sat på plads af Everton

Sidste gang, Gareth Barry repræsenterede det engelske landshold, var i en venskabskamp mod Norge i 2012.

0 kommentarer
Vis kommentarer