Moyes roser Lindegaard

- Vores målmand har et par gode redninger, da vi havde mest brug for det, mente Manchester Uniteds manager

anders Lindegaard spillede en hovedrolle i Manchester Uniteds sejr, mener manager David Moyes. (Foto: AP/Scott Heppell)
anders Lindegaard spillede en hovedrolle i Manchester Uniteds sejr, mener manager David Moyes. (Foto: AP/Scott Heppell)

- Vores målmand har et par gode redninger, da vi havde mest brug for det, roste Manchester Uniteds manager, David Moyes, sin danske keeper Anders Lindegaard efter udesejren på 4-0 over Newcastle.

TV: Lindegaard med refleksredning mod Newcastle

Her diskede den 29-årige reserve, der sæsondebuterede i Premier League, op med tre fine redninger på kompetente forsøg fra Papiss Cisse, ligesom han virkede sikker i alt hvad han foretog sig i sin første kamp for førsteholdet siden en optræden i Capital One Cup i oktober.

Men Moyes var bestemt ikke færdig med at rose sine spillere efter Uniteds fjerde udesejr i træk.

- Vi lod nogle spillere blive hjemme, forklarede han overfor TV3+ sine dispositioner i forhold til den vigtige returkamp i Champions League i München på onsdag.

Se også: TV: Mata og Lindegaard stråler for United

- Men de andre viser, at vi har en meget stærk trup. Der var mange fine præstationer og ikke mindst af Juan Mata, der scorer to flotte mål og også er med i det sidste.

Også Mata strålede efter tre mål i to kampe, spanierens første i United-trøjen. Denne gang var han tydeligvis godt tilpas i en central rolle på midtbanen.

Se også: City-stjerner lægger pres på Chelsea og Liverpool

- Jeg prøver bare at hjælpe holdet, så godt jeg kan, smilede han beskedent.

- Men det var da en fornøjelse at spille sammen med Shinji (Kagawa, red.), som bevæger sig så godt på banen.

Han er selv spærret i Europa men tror på Uniteds chance mod Bayern, ligesom han føler, at holdet nu er på rette vej i den hjemlige liga.

- Vi vil prøve, om vi kan vinde de resterende kampe i Premier League, og jeg synes, at holdet nu viser den kvalitet, vi har i truppen.

0 kommentarer
Vis kommentarer