Sherwood: Lloris og Adebayor skal ingen steder

Sherwood afviser salg af Hugo Lloris og Emmanuel Adebayor

Emmanuel Adebayor bliver i Tottenham, lover klubbens hårdt pressede cheftræner. (Foto: AP)
Emmanuel Adebayor bliver i Tottenham, lover klubbens hårdt pressede cheftræner. (Foto: AP)

Tottenham-træner Tim Sherwood vil under ingen omstændigheder slippe målmand Hugo Lloris og angriber Emmanuel Adebayor i sommerens løb.

Den franske målmand har ellers tidligere udtalt, at han ønsker at spille Champions League fra næste sæson, men det virker langt fra sandsyngligt, hvis det skal ske med Tottenham, efter klubbens store terræntab i kapløbet om en topplacering i Premier League.

Se også: Lukaku-agent afslører Tottenham-flirt

Adebayor har imidlertid imponeret, siden Sherwood overtog jobbet fra Andre Villas-Boas i december.

- Han (Lloris, red.) er en af de bedste målmænd. Selvfølgelig vil folk gerne have ham. Men jeg er også sikker på, at klubben ikke vil føle sig fristet til at slippe ham, siger Sherwood til flere engelske medier .

Se også: Kendt London-stadion er fortid i 2017

- Han er en af de bedste målmænd og medmindre nogen kommer til at bruge 100 millioner pund på ham - og målmænd bliver ikke købt for de penge – så jeg tror ikke, at han vil forlade os.

Om Adebayors fremtid siger Sherwood:

Se også: Brendan Rogers: Vi er fyldt med selvtillid

- Jeg er sikker på, at han ønsker at være en del af fremtiden her. Jeg tror ikke, at han ønsker at blive ved med at skifte klub.

- Adebayor er en fornøjelse at arbejde med og er en god rollemodel for de yngre spillere. Han træner glimrende, opfører sig pænt, og jeg har aldrig haft et problem med ham.

Ekstra Bladet sætter ekstra fokus på en stor sportssøndag med masser af topfodbold, cykling og Formel 1. Følg Super Søndagens liveopdateringer fra kl. 13.30 og se med fra kl. 15.45, når Ekstra Bladet TV sender live...

0 kommentarer
Vis kommentarer